Skatteminister i Stein Bagger-suppedas

Skattevæsenet har 84 millioner kroner til gode i Stein Baggers leasing-cirkus. Amatøragtigt, mener SF.

Skatteminister Kristian Jensen (V) bliver nu draget direkte ind i oprydningen efter Stein Baggers leasingsvindel i IT Factory, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Skat har 84 millioner kroner til gode hos IT Factory, hvilket gør staten til en af de største kreditorer i konkursboet. Skats store tilgodehavende undrer skatteordfører Jesper Petersen (SF), fordi Kristian Jensen den 9. december sidste år fortalte Folketingets Skatteudvalg, at Skat i årevis havde været på nakken af IT Factory og Stein Bagger.

- Som jeg ser det, har Skat og Kristian Jensen gjort i nælderne i denne sag. Skatteministerens redegørelse om, at Skat hele tiden har haft styr på IT Factory, stemmer simpelthen ikke overens med, at Skat har 84 millioner kroner i klemme i konkursboet. Det er amatøragtigt, siger Jesper Petersen.

I sin orientering til Folketingets Skatteudvalg i december fremhævede Kristian Jensen, at Skat i årevis havde fulgt tæt i hælene på IT Factory og den daglige ledelse. Faktisk var Skat så langt fremme i skoene over for IT Factory, at man holdt møder med selskabets ledelse og tilknyttede rådgivere, og forløbet førte bl.a. til en politianmeldelse og tiltalebegæring.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: