Skatteminister frygter flere røde skatter

Danskerne kan vente højere skatter under en rød regering, mener skatteministeren, fordi LO's formand Harald Børsting ikke freder skatteskruen i en S-SF-regering

Skatteskruen strammes for almindelige danskere under en rød regering. Det stopper ikke ved millionærskatten og højere skatter for banker og aktiespekulation.

Det siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V), fordi LO's formand, Harald Børsting, torsdag aften på Esbjerg Højskole nævnte boligbeskatning samt de planlagte højere skatter under en S-SF regering.

- Det er befriende ærligt, at Harald Børsting - den åndelige finansminister, som giver råd til S og SF - nu taler helt ud om, hvad der vil ske. Der kommer langt flere skatter, som rammer flere mennesker, siger skatteministeren.

Han tror ikke på forsikringer fra SF's skatteordfører Jesper Petersen, som i avisen.dk blankt afviser højere boligskatter under en rød regering.

LO's melding viser, at S-SF's skatteplan ikke hænger sammen, mener Troels Lund Poulsen.

Skatteministeren kræver, at S-SF fremlægger deres "hemmelige plan". Han afviser, at regeringen lader de fattigste danskere betale prisen for "ufinansierede skattelettelser", som S-SF anklager regeringen for.

- Regeringen skattereform er fuldt og helt finansieret. Vi har sænket skatten på arbejde for at gøre det danske samfund mere konkurrencedygtigt. Under S-SF stiger skatter og afgifter langt mere, end de har sagt, mener Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: