Stigninger i grundskylden i 2018-2020 skal først betales, den dag huset skal sælges.

Husejere, der frygter at blive beskattet fra hus og hjem, kan ånde lettet op. I hvert fald de næste tre år.

VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale er blevet enige om automatisk at indefryse stigninger i grundskylden i 2018, 2019 og 2020, indtil det nye boligbeskatningssystem træder i kraft i 2021. Det erfarer BT fra kilder på Christiansborg, der er involveret i slutspillet om danskernes fremtidige boligskatter.

Indefrysningen betyder, at boligejerne først skal betale stigningen i grundskylden, den dag boligen sælges. Boligejerne kan dog også vælge frivilligt at betale den stigende grundskyld ved kasse et.

Grundskylden er en kommunal skat, som boligejere betaler af den grund, deres hus eller ejerlejligheder er opført på. I kommuner som København, Frederiksberg, Rudersdal nord for København og Aarhus står parcelhusejere til at få øget deres grundskyldsbetaling med flere tusinde kroner om året i 2018, 2019 og 2020. Det skyldes, at  beskatningen i en række kommuner med stigende boligpriser har et skattemæssigt efterslæb, som skal indhentes med en merbetaling på op til syv procent om året.

En gennemsnitlig husejer i Frederiksberg Kommune får følge beregninger, som Danske Bank har foretaget for BT, udskudt en skattebetaling på 19.322 kroner i alt for perioden 2018-2020, mens en husejer i Rudersdal Kommune får udskudt 17.582 kroner. En gennemsnitlig husejer i Haderslev Kommune havner på et rundt nul, mens landsgennemsnittet for parcelhusejere er en udskudt grundskyld på 3.214 kroner med de nuværende offentlige vurderinger.

»Det er nogle beløb, der er rare ikke at skulle betale her og nu, men det vil næppe få indflydelse på, om man i sidste ende vælger at sælge sin bolig eller ej. I lyset af, at det samlede beløb, der er på spil ved et boligsalg, er langt højere, særligt i de dyrere områder, vil en udskudt skattebetaling på 10.000-15.000 kroner ikke have den store betydning i forbindelse med salg,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

VLAK-regeringen, DF, Socialdemokratiet og De Radikale er imidlertid endnu ikke blevet enige om, hvilken rente boligejerne skal betale af deres udskudte grundskyld. Kræfter i regeringen arbejder ifølge BTs oplysninger på, at renten skal være lavere end løn- og prisudviklingen, så det udskudte grundskylds-beløb med tiden udhules af inflationen til gunst for boligejerne.

Ifølge BTs oplysninger forhandles der fortsat om, hvorvidt boligejerne også efter år 2020 skal kunne udskyde betalingen af fremtidige stigninger i grundskylden. Lige nu er aftalepartierne kun enige om, at boligejerne skal kunne indefryse og udskyde betalingen af stigninger i ejendomsværdiskatten ud over den almindelige pris- og lønudvikling, til den dag boligen sælges. Den del af aftalen er ifølge BTs kilder identisk eller stort set identisk med V-regeringens oprindelige udspil fra oktober 2016. Ejendomsværdiskatten er den skat, boligejerne betaler til staten af ejendommens samlede værdi, altså en skat på både jord og mursten.

Aftalen bliver ifølge BTs oplysninger tidligst fremlagt for offentligheden på fredag, da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som er en central skikkelse i forhandlingerne, er på embedsrejse i Japan frem til på fredag.

​Grafik: Udskudtboligskat

VLAK-regeringen, DF, S og R er ved at lægge sidste hånd på et nyt boligbeskatningssystem. Som en del af boligskatteaftalen er partierne ifølge BTs kilder på Christiansborg blevet enige om, at boligejerne automatisk får indefrosset stigninger i grundskylden i årene 2018, 2019 og 2020. Boligejere skal betale den udskudte grundskyld, den dag boligen sælges. Kortet viser, hvor stort et beløb en gennemsnitlig parcelhusejer i landets 98 kommuner får udskudt i alt for årene 2018-2020. Beløbene er uden renter.

Kilde: Danske Bank for BT. Beregningerne bygger på de aktuelle grundvurderinger. Der er altså ikke taget højde effekten af nye grundvurderinger, der forventes at have virkning fra år 2019. Generelt forventes grundvurderingerne af ejendomme at stige langt de fleste steder i landet og særligt i og omkring de store byer, og beregningerne vil derfor i  nogle områder undervurderer, hvor meget grundskyld der indfryses. Ifølge Skatteministeriet vil grunde i områder som Vestjylland, Syd- og Vestsjælland og dele af Midtjylland dog i nogle tilfælde kunne opleve et fald i grundværdierne sammenlignet med de aktuelle vurderinger. Grundskylden kan med de nuværende regler maksimalt stige med syv procent om året.