Annette Vilhelmsen stopper som formand i SF, der samtidig træder ud af regeringen. Sundhedsminister Astrid Krag forlader SFs synkende skude og melder sig ind i Socialdemokraterne.

Det er kulminationen på de seneste ugers interne uenigheder i partiet og massive kritik som følge af regeringens beslutning om, at staten skal sælge 19 pct. af aktierne i det statsejede energiselskab Dong Energi til Goldman Sachs.

SF skal nu finde en ny formand, næstformand og politisk ordfører. Pernille Vigsø Bagge oplyser til BT, at hun skal være ny gruppeformand for SF.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt kl. 12.30 pressemøde i spejlsalen. Hun skal nu finde nye personer, der skal varetage de seks SF-ministerposter, som SF mister.

Folketingets Finansudvalg godkendte ved en afstemning kl. 13.30 aktstykket, som gør salget af DONG-aktier muligt.

BT har hele dagen dækket situationen live. Her kan du se, hvad der skete:

(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at læse livebloggen)