Mens København vælter sig i nye job og international succes, er udviklingen i Vest- og Sydsjælland gået i stå: 4.500 arbejdspladser er forsvundet på tre år, og hele samfund kører på pumperne.

Udkantsdanmark ligger for enden af S-togslinje E. Mens København buldrer derudad med befolknings- og jobvækst, der for længst har fået eksperter til at afblæse al krisesnak, er udviklingen kun få kilometer derfra i naboregionen Sydvestsjælland gået baglæns. Det skriver Berlingske.

Alle områder uden for hovedstaden har mistet tusindvis af offentlige job i de seneste år, men kommunerne i Vest- og Sydsjælland er absolut hårdest ramt. Modsat resten af Danmark er udviklingen her nemlig ikke blevet modsvaret af flere private arbejdspladser.

Siden efteråret 2011 er der sammenlagt forsvundet omkring 4.500 arbejdspladser fra landsdelen. I samme periode har København og omegn fået 3.800 nye offentlige og 25.000 nye private job, viser tal fra Danmarks Statistik.

»Sjælland har det store problem, at det bliver overset nationalt. Sjælland er bare noget, man kører igennem på vej til Jylland, og København ser ud til at kvæle al udvikling på grund af sin tyngde,« siger Hans Thor Andersen, som er forskningsleder på Statens Byggeforskningsinstitut.

Og det er dybt problematisk, mener Louise Schack Elholm, som er boligordfører for Venstre og et af de folketingsmedlemmer, der selv bor i regionen og kæmper Sjællands sag.

»Den siddende regering har centraliseret alting. Det er meget skræmmende, at København lever i luksus og har råd til bycykler til 50 millioner kroner, mens resten af Sjælland kører på pumperne og skal spare på kernevelfærden,« siger hun.

Forklaringen på Sjællands ulykke er først og fremmest, at de industrier, som har givet levebrød til en stor del af arbejderne i området, er bukket under gennem kriseårene.

Driftige og dygtige unge fra Sjælland rejser til hovedstaden for at læse og få kvalificerede job. Omvendt har København stødt de svageste borgere med laveste indkomster ud til de sjællandske provinskommuner. Sammenlignet med København har Vest- og Sydsjælland næsten dobbelt så mange unge, som kun står med en folkeskoleuddannelse.

Det er også en af forklaringerne på, at Jylland klarer sig relativt bedre: Der er ikke en hovedstad, der dræner hele området for vækst og talent, siger Hanne Tanvig, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Planlægning på Københavns Universitet:

»I mange år har man ment, at det er i København, alt skal skabes – så er der kun bosætning tilbage til resten. Man har tænkt, at den største by skal trække hele landet, men historien har vist, at den udvikling ikke altid finder sted.«

Men de sjællandske kommuner har også et ansvar, mener Hanne Tanvig:

»I store dele af Jylland har man en kultur om, at man selv må tage fat og skabe udvikling. Den mentalitet finder man ikke i samme grad på Sjælland, fordi man har været vant til, at hovedstaden står for at skabe den økonomiske udvikling.«

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), mener ikke, der er noget modsætningsforhold mellem vækst i København og vækst på Sjælland.

»Hver dag pendler der 173.000 mennesker til København, som tager lønindtægter for milliarder med hjem, der beskattes i deres hjemkommuner. Hvis ikke de job var der, ville de sjællandske kommuner først for alvor være ilde stedt,« siger han.

»Logikken er ikke sådan, at hvis ikke København gjorde noget for at tiltrække internationale virksomheder, ville de placere sig på Sjælland i stedet. Vi arbejder netop på at være et vækstcenter for hele regionen og ikke bare for de borgere, der bor i byen.«

Men det ændrer ikke ved den massive skæv­vridning, der er af politikernes opmærksomhed, mener Venstres Louise Schack Elholm:

»Det er jo absurd, at alle veje på Sjælland går til København, mens der stort set ikke er nogen, som går på tværs. Derfor vil vi for eksempel indføre pendlerfradrag over Storebælt, så sjællændere ikke skal straffes for at tage job på Fyn og i Jylland, og at dem, der har kvalifikationer, som mangler lokalt, omvendt kan pendle til Sjælland for at arbejde,« siger boligordføreren, som også mener, at der burde flyttes langt flere offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til provinsen for at sikre, at de unge ikke rejser væk derfra.

I Slagelse er borgmesteren kun alt for bevidst om udfordringerne:

»Jeg anerkender, at vi er socialt udsatte, har høj arbejdsløshed, lav uddannelsesgrad og to ghettoer. Det er dét, jeg står op hver dag for at ændre,« siger Sten Knuth (V).

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), har ikke ønsket at lade sig interviewe om emnet.