Den 90-årige Ninn har definitivt lagt sagen bag sig. Han har ikke udtalt sig om den i ti år, og da BT får lov til at møde ham, siger han, at han ’ikke længere tænker på den sag’, der engang fyldte meget og kostede ham alt. 

Sagens kerne var, at Ninn som justitsminister havde syltet et par hundrede ansøgninger fra herboende tamilske flygtninge om at få deres familier til Danmark.

Han mente, at denne ’nedprioritering’ hvilede på en regeringsbeslutning, hvad den ikke gjorde. Hvor andre ministre i stormvejr fik reddet sig tørskoet i land med en undskyldning, afviste Ninn, at han havde gjort noget galt, endsige overtrådt loven.

Heller ikke efter dommen ved Rigsretten i sommeren 1995 ville han erkende det ulovlige i sin handlemåde. Dommen lød på fire måneders betinget fængsel for brud på udlændingeloven. Et par år senere udgav han bogen ‘Værelse 28’. I dette forsvarsskrift gentog han, at han havde handlet rigtigt, og ‘så skal man ikke sige undskyld’.

Helt op til i dag står det ikke lysende klart, hvorfor Ninn handlede, som han gjorde. Hvorfor han ikke ville erkende, at han brød loven. Og hvorfor han ikke fra begyndelsen påtog sig det fulde ansvar. Nu er det for sent at søge svaret hos hovedpersonen selv. Ninn blev for snart mange år siden ramt af en mindre blodprop og er vaskulær dement. Hukommelsen er stærkt svækket, og det er ikke længere sandsynligt, at sagens hovedperson kan redegøre for sine bevæggrunde.

I dag bor han på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg. Mit møde med ham bliver formentligt det sidste han har kræfter til. Familien har besluttet at takke nej til besøg fra medier fremover. 

Erik Ninn-Hansen læser stadig sin avis og ser nyheder på tv. Men i de senere år har hans svigtende hukommelse ikke tilladt, at han på samme måde som før følger med i den daglige nyhedsstrøm. Han er mere optaget af de helt nære ting i tilværelsen end af magtens dramaer på Christiansborg.