KØB PLUS!

SFs murersvend har pakket værktøjet sammen

Enten retter man ind efter flertallet, eller også træder man til side. Mattias Tesfaye har valgt det sidste, fordi han ikke deler det samme perspektiv som den nye SF-ledelse med Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen i spidsen.

Mattias Tesfaye nåede kun at dele SFs næstformandspost med Mette Touborg i knap otte måneder, inden han gik af og nu er menig SFer.

Den uddannede murer og tidligere faglige sekretær i 3F kunne efter SFs valg af Annette Vilhelmsen som formand i oktober ikke længere stå på mål for partiets linje, og derfor sagde han onsdag aften tak for denne gang.

- Som næstformand er man jo formandens højre hånd. Man skal gå gennem ild og vand og knokle solen sort for sin formand, og det kræver, at man deler det samme grundlæggende politiske projekt, og jeg føler ikke, at jeg vil det samme med SF som Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen, siger Mattias Tesfaye.

Han var i høj grad en del af holdet omkring partiets tidligere formand Villy Søvndal og daværende skatteminister Thor Möger Pedersen, som førte SF i regering for første gang i partiets historie. De udgør ikke længere SF-toppen, og det ærgrer Mattias Tesfaye.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været meget tilfreds med den tætte alliance, vi byggede op med Socialdemokraterne. For mig var det ikke en frygtelig masse kameler, der skulle sluges, og en masse onde kompromisser, vi lavede med Socialdemokraterne. Jeg synes, det var fremragende politik. Jeg synes, vi flyttede SF fra noget politik, jeg var mindre glad for, hen til nogle politiske positioner, jeg var rigtig godt tilfreds med, siger Mattias Tesfaye.

Han peger som eksempel på integrationsområdet.

- Det er jo blevet et meget berømt citat fra Villy Søvndal, at Hizb ut-Tahrir skulle skride af helvede til, men nedenunder lå der jo, at venstrefløjen flyttede sig værdipolitisk. Det har jeg bakket op i mange, mange år, og jeg synes, det var så befriende, at Villy Søvndal sagde det, og at der efterfølgende blev lavet en fælles integrationsaftale mellem S og SF, som i dag er regeringens politik, og som jeg synes var rigtig god. For nogle SFere gjorde det rigtig ondt. For mig var det bare rigtig fedt.

Siden da har Mattias Tesfaye som næstformand rejst rundt i SFs partiforeninger og drukket kolbekaffe og spist blød kage. Her har han erfaret, at ganske mange - og også de fleste - SFere mente noget andet end Tesfaye og den tidligere ledelse.

- Der gik det nok lidt op for mig, at det, vi i den gamle ledelse havde som vores politiske position, ikke helt havde så stor en klangbund, som jeg havde håbet på. Nogle af jer, der har skrevet aviser, har jo også fundet ud af, at det ikke var så svært at finde nogle i vores bagland, der har været kritiske, og ved formandsvalget kom det jo frem for enhver, at os, der tilhørte den gamle ledelse og bakkede op om Villy Søvndal og støttede Astrid Krag, ikke kunne få flertal blandt SFs medlemmer for den linje, vi har ført i flere år.

Mattias Tesfaye mener ikke, at hans afgang som næstformand er et udtryk for, at han har ladet sig slå ud af modgang internt i SF.

- Jeg har været medlem af en fagforening, hvor der i 15 år har været medlemstilbagegang, og jeg har holdt med AGF, siden jeg gik i børnehave, så jeg ved godt, hvad modgang er. Min pointe er, at enten retter man ind efter det, flertallet har besluttet - og i SF er der et markant flertal, der har besluttet at bakke op om det, Annette Vilhelmsen lagde frem i formandsvalgkampen - eller også træder man venligt et skridt til side, pakker værktøjet sammen og skaber arbejdsro til de mennesker, som faktisk har et flertal i ryggen, siger Mattias Tesfaye.

Han afviser, at han med sit farvel til SF-ledelsen også er på vej væk fra partiet. Han har netop betalt sit medlemskontingent for første kvartal 2013, og han regner også med at betale den næste regning.