Annette Vilhelmsen har valgt Holger som sin nærmeste rådgiver og gør ham i dag til minister

62-årige Holger K. Nielsen trak op i bukserne og satte sig bag rattet i sin sorte Citroën. Med den ti år yngre Annette Vilhelmsen solidt placeret på bagsædet forlod SFs nye stærke par Marienborg ved Bagsværd nord for København sammen.

De to afsluttede i går eftermiddag et par dages intense samtaler med Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon, Margrethe Vestager og Morten Østergaard på lidt usædvanlig vis.

Som Margrethe Vestager muntert beskrev på Facebook:

- Gode samtaler, stærk og varm begyndelse på et godt samarbejde. Glæder mig! Sluttede med en gang bordtennis/bordet rundt.

Mens Annette Vilhelmsen i aftes havde travlt med sin ministerkabale, tog Holger K. Nielsen hjem for at finde det mørke jakkesæt med tilhørende slips frem.

Han præsenteres i dag i en noget uvant rolle som skatteminister.

Da BT efter Annette Vilhelmsens knusende sejr i lørdags talte med ham, sagde han halvt i spøg, at skat ikke lige var hans stærke side.

- Hvad ved jeg om skat, ha, ha, lød det muntert.

Holger K. styrker Vilhelmsen

Hans gamle ven Aage Frandsen, som han kørte parløb med i 1990’erne, da Holger var formand og hans selv styrede folketingsgruppen, mener - ikke overraskende - at hans kampfælle vil vokse med opgaven.

- Holger kan blive en god skatteminister. Ting kan læres, hvis man er begavet nok. Holger er en god idé på den post, siger Aage Frandsen.

Holger K.’s comeback til toppen af dansk politik anses for at være en klar styrkelse af Annette Vilhelmsen. En af Holger K.’s tidligere medarbejdere, som her ønsker at være anonym, siger, at hun har brug for hans skarpe analytiske evner.

Under de to dage lange samtaler på Marienborg har det været Holger K.’s primære opgave at sørge for, at Annette Vilhelmsen ikke kom til at gøre noget, som hun ikke havde tænkt igennem helt ud i sin yderste konsekvens.

- Holgers styrke er, at han kan tænke flere træk frem. Samtidig er han meget lidt forudindtaget, siger kilden.

Holger K. stod i spidsen for SF fra 1991 til 2005 og er stadig yderst populær i brede kredse i partiet. Han kender gud og hvermand og omtales også med stor respekt på Christiansborg, hvor man kender ham som en skarp og fair debattør.

Da Villy Søvndal trak unge talenter som Astrid Krag, Jesper Petersen, Thor Möger Pedersen og Emilie Turunen frem i forreste række, var Holger K. skeptisk. Børnebanden, som den blev kaldt internt i partiet, blev ført for hurtigt frem. Især Thor Möger.

- Man sagde om Griffenfeld: Gør en stor mand ud af ham, men gør det langsomt, sagde Holger K. forleden til BT.

Det var i høj grad hans fortjeneste, at SF i 1990’erne forlod den golde EU-modstand og blev et kritisk ja-parti. Men han lykkedes ikke med alt.

Da han for ti år siden optrådte med slips på tv, fik han mange klager fra vrede medlemmer. Heller ikke en reklamefolder, hvor han løb om kap med en gul Porsche, faldt i baglandets smag. Det var lidt for smart, syntes man.

Mange har sikkert også glemt i dag, at Holger K. faktisk var den første SF-formand, der i sluthalvfemserne bad ’mørkemændene skride ad helvede til’. Samme salut fik Villy Søvndal stor succes med i 2006, da danske ambassader i Mellemøsten stod i brand, hvorimod Annette Vilhelmsen har sagt, at hun aldrig kunne finde på at udtrykke sig på den måde.

- Jeg vil hellere i dialog med dem, sagde hun i sidste uge.

Fra kilder i regeringen erfarer BT, at samtalerne på Marienborg ikke formede sig som egentlige politiske forhandlinger. SF fik absolut ingen indrømmelser med hjem.

Baglandets indflydelse

Tværtimod indskærpede Thorning og Vestager, at regeringsgrundlaget er hævet over enhver diskussion.

De følte også Annette Vilhelmsen på tænderne for at høre, om hendes løfte til SFs landsledelse om større indflydelse, skulle opfattes helt bogstaveligt.

Det skulle det ikke, erfarer BT.

Thorning og Vestager aftvang SF-formanden et løfte om, at hun ikke vil besværliggøre de interne arbejds- og beslutningsgange i regeringen.

Alene udsigten til, at alle beslutninger i regeringen skulle afvente et forhandlingsmandat fra SFs bagland, kunne få det til at risle koldt ned ad ryggen på de to regeringspartnere.