De nuværende regler for folkeafstemninger om EU-spørgsmål er gode, som de er, mener Holger K. Nielsen. Han efterlyser en bagatelgrænse fra DF, LA og EL.

Der er ikke brug for flere folkeafstemninger om EU.

Det er meldingen fra SFs EU-ordfører, Holger K. Nielsen (SF), der afviser kravet fra Folketingets EU-skeptiske alliance, som vil have vælgerne til at tage stilling i flere EU-spørgsmål.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lover befolkningen at sende flere beslutninger om EU-samarbejdet til folkeafstemning, hvis partierne tilsammen opnår 60 mandater ved valget. Men det bliver altså ikke med stemmer fra SF.

»Folkeafstemninger er ikke noget, vi synes, man skal fremme. Vi har nogle meget gode regler om det i Grundloven,« siger Holger K. Nielsen.

Efter de nuværende regler, skal EU-spørgsmål overlades til befolkningen, hvis det drejer sig om afgivelse af suverænitet.

»Sådan skal det naturligvis også være fremover. Men hvis der så er yderligere ting, som 60 medlemmer af Folketinget kan få sendt til folkeafstemning i forhold til grundlovens bestemmelser, så tager vi da gerne den diskussion,« siger SF-ordføreren.

De tre partier i alliancen mener, at det er på tide, at den stigende EU-skepsis, som afspejlede sig ved europaparlamentsvalget i 2014, også skal have mulighed for at skinne igennem i Danmarks beslutninger. Men så stor er den danske skepsis heller ikke, påpeger Holger K. Nielsen.

»Der er jo kraftigt flertal for, at vi skal blive i EU-samarbejdet. Der kan så være nogle enkelte spørgsmål, man er uenige i, men det er jo ikke sådan, at hver gang, der er et spørgsmål i Folketinget, som man ikke er enig i, så skal det til folkeafstemning. Så ville vi jo få et folkeafstemningsdemokrati, og det synes jeg ikke, vi skal have,« siger han.

SFeren synes desuden, der mangler svar på, hvilke spørgsmål Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil lade være op til borgerne:

» Det siger, der skal være en bagatelgrænse, men hvor ligger den? De er enige om, at de er imod EU, men hvordan de er det, og hvilke spørgsmål der så skal sendes ud, det er lidt uklart indtil videre, « siger den tidligere udenrigsminister.