SF har nedtonet marxismen i deres nye principprogram
Poul Schlüter sagde engang, at han ikke var så konservativ, at det gjorde noget. Villy Søvndal har ikke sagt det endnu, men han kunne også sige, at han ikke er så rød, at det gør noget.
Det hele kan læses i et komma. Da SF vedtog et nyt principprogram i april, var de delegerede nødt til at stemme om det komma. Og det samme komma var også genstand for en ophedet diskussion i partiets magtfulde redaktionsudvalg, erfarer BT.
Skænderiet handler ikke om retskrivning eller kommaregler. Det handler om, hvor rødt partiet skal være.
Der står nemlig, at SF går ind for en ’demokratisk socialisme, inspireret af en udogmatisk marxistisk samfundsforståelse’.
’Udogmatisk’ betyder noget, man ikke går så meget op i i det daglige. Og SFs venstrefløj mente, der skulle komma mellem udogmatisk og marxistisk.
Hvis der havde været et komma, ville SF altså være et marxistisk parti. Men kommaet blev nedstemt, så det betyder at marxismen ikke betyder så meget i det daglige.
At noget er udogmatisk, kan vel nærmest sammenlignes med at man er medlem af folkekirken, men ikke kommer der så tit?
- Ja, det er en meget god sammenligning, siger SFs gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, der også er teolog.
Anerkender ejendomsretten
Og når I så er udogmatiske marxister, betyder det vel, at I ikke er så marxistiske at det gør noget?
- Ja, det kan man godt sige.
Men hvad vil det så sige, at I overhovedet er marxister?
- Det betyder at vi går ind for en økonomisk omfordeling, så der bliver mere til dem der har mindre. Men vi vil ikke omvælte tingene, og vi anerkender den private ejendomsret.
Der står også, at I er tilhængere af økonomisk demokrati, og at lønmodtagerne skal have indflydelse på arbejdspladsens drift og disponering af overskud. Vil det sige, at medarbejderne i et firma skal stemme om, om man f.eks. skal udvide i Asien eller ej?
- Det betyder nærmere, at vi gerne vil have flere lønmodtagere i virksomhedernes bestyrelser.
Men det er der jo i forvejen - de har bare ikke flertal?
- Men hvis der var flere, kunne de måske få mere indflydelse. Der er også nogle interessante forsøg i England, hvor medarbejderne bliver medejere af virksomhederne, siger Pernille Vigsø Bagge.
