For hvis S-SF-R-regeringen lader de nye dagpengeregler træde uændret i kraft efter nytår, så vil det være i strid med flertallets ønske i SF's bagland.

En meningsmåling foretaget af DR Analyse for DR Nyheder viser, at 52 procent af SF's bagland mener, at SF skal stille det som et ultimativt krav under finanslovsforhandlingerne, at halveringen af dagpenge udsættes midlertidigt.

Rundspørgen er lavet til hele SF's bagland - heriblandt borgmestre, byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlenner, partiorganisationsformænd, storkredsorganisationsformænd og regionsrådsorganisationeformænd.

I alt 342 af 474 adspurgte har svaret.