Søs Marie Serup
Søs Marie Serup Foto: NIels Ahlmann Olesen

Tirsdag morgen lagde miljø- og fødevarerministeren sig fladt ned og undskyldte - flere gange endda. Men det sker efter et pinagtigt forløb.

Stormen mod fødevarerminister Esben Lunde Larsen var ganske vist fra start mere alvorlig end sagen mod transportminister Ole Birk Olesen, men alligevel ikke rigtigt sådan en sag, som en Venstre-minister skal vælte på i en tid, hvor V og DF toppen er ved at finde hinanden igen. Men så åbnede Lunde Larsen selv munden og beviste, at en minister i samråd kan ende både med en fugl og en fisk. Det afhænger af ministerens evne, vilje og kompetence.

Esben Lunde Larsens vilje til at sige undskyld og erkende sin kritisable håndtering af sagen om kvotekonger var til stede fra fredagens samråd og blev understreget, da han tirsdag udsendte en undskyldning med undskyldning på. Det, det i virkeligheden har knebet med, har været evnen til at håndtere sagen effektivt - og tilfredsstillende for støttepartiet. Og kompetencen som minister, til at samarbejde med Folketinget på en ordentlig og smidig måde.

Der er dog et element mere i sagen, som ikke bør forbigås i tavshed. Man må efterhånden spørge sig selv, hvad der foregår i Fødevarerministeriet, siden minister efter minister med ansvar for det område havner i alvorlige problemer. Nuvel, regeringen (først V-regeringen siden VLAK-regeringen) har været på et ideologisk korstog på fødevarerområdet. Det afføder naturligvis altid politiske blå mærker, men det er påfaldende, at ministeriet ikke i den aktuelle sag har hjulpet ministeren til at forstå omfanget af sit ministeransvar - som også indebærer at stille muligheder til rådighed for Folketinget, som han ikke selv går ind for.

Og så er der støttepartiet Dansk Folkeparti, som først truede ældreministerens liv, så transportministeren og nu fødevarerministerens. Og som tirsdag - efter Lunde Larsens undskyldning med undskyldning på - stadig ikke kunne frede ministeren på vej ind til DFs gruppemøde. Hvilket drama, de dog kan skabe i dansk politik. Det er ikke, fordi der ikke har været noget at komme efter i de tre sager. Det har der. Men DF kan ikke blive ved med at råbe “ulven kommer” og blive taget alvorligt. For hver minister de stormer imod og ender med at frede, bringer de sig selv tættere på en situation, hvor folk enten taber respekten for deres alarm-opråb eller de ender med at være nødt til at vælte en minister, blot for at vise, at man kan regne med dem.

Jeg er vokset op med tommefingerreglen om, at på tredjedagen lugter gæster og fisk. Det gælder så sandelig også for ministres undskyldninger og for støttepartiers trusler. Samtidig har Venstres forhold til i hvert fald én kvotekonge længe lugtet af fisk - og fisk lugter som bekendt også af penge. Det er mildt sagt uheldigt, at Venstres interesser er flettet så tæt sammen med en kvotekonges interesser. Det kan være tilfældigt, men det lugter.

Esben Lunde Larsen overlever og får i stedet en næse. Han vil nu i realiteten være sat under administration af Dansk Folkeparti, som endnu engang har indtaget rollen som Cæsar, der med en tommelfinger op eller ned afgør gladiatorens liv. Regeringen kan kæmpe, det bedste de har lært, men de skal få DF ned i arenaen, hvis de vil styre deres egne skæbner.

SMS

Hitter på Facebook