Jobgarantien til ledige tæt på pensionsalderen benyttes af dobbelt så mange som forventet.

København. I 2008 oprettede Folketinget seniorjobordningen. Den sikrer personer, som har opbrugt deres dagpengeret og er tæt på pensionsalderen, et retskrav på et job i den kommune, hvor de bor.

Da ordningen blev oprettet var det forventet, at 1500 personer ville benytte den. Men tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at der i stedet er 3500 personer, der har et job, som følge af seniorjobordningen. Det skriver Berlingske søndag.

Tallene stammer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Ifølge Avisen.dk var der i sommeren 2015 ansat 3855 personer i en seniorjobordning.

Ordningen har tidligere mødt kritik fra de økonomiske overvismænd. Den nuværende overvismand Michael Svarer, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, har ikke ændret mening.

- Den er svær at retfærdiggøre ud fra almindelige, sunde økonomiske principper om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår, siger han til Berlingske.

Det er kommunerne, der står for at sørge for job til de personer, som benytter ordningen. Her er ordningen også upopulær.

Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), mener, at ordningen er "gået amok".

- I en tid med stigende krav til, at kommunerne skal drives effektivt, er det afgørende, at vi har frihed til at ansætte de bedst egnede, siger han til Berlingske.

Det er Morten Skov Christiansen, der er næstformand i hovedorganisationen LO, ikke enig i. Han mener, at ordningen giver de danskere, der mister jobbet i en høj alder "en værdifuld tilknytning til arbejdsmarkedet"

Blandt forligspartierne bag ordningen er der forskellige holdninger til ordningens levedygtighed.

De Konservative vil afskaffe ordningen. De Radikale og Venstre er villige til at drøfte en ændring af ordningen. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser at afskaffe den.

/ritzau/