Tidligere statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (im) mellem partifællerne Søren Pind (tv) og Claus Hjort Frederiksen (th).
Tidligere statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (im) mellem partifællerne Søren Pind (tv) og Claus Hjort Frederiksen (th). Foto: Keld Navntoft

I dag står Lars Løkke Rasmussen på talerstolen ved Venstres landsmøde i Herning Kongres Center. Men det er sjældent, man ser ham folde sig ud, selv om hver tredje dansker ville stemme på Venstre, hvis der var valg nu.

Men Lars Løkke Rasmussens tilbagelænede stil er et led i en langsigtet Venstre-strategi, erfarer bt.dk

Strategien handler både om at beskytte Lars Løkkes ’brand’ og at time offensive udspil i forhold til valgperioden.

I Venstre vurderer man, at det bedste brand man har i øjeblikket, er Lars Løkkes egen person. Og det er vigtigt ikke at slide ham op, ligesom man ikke skal risikere, at folk bliver trætte af ham.

Derfor er det bevidst, at han ikke blander sig i alt muligt, men kun kommer på banen en gang imellem. Derimod er det planen, at man skal se meget mere til Lars Løkke senere, når man nærmer sig et valg.

Større politiske udspil er også på vej, men også her må vælgerne væbne sig med tålmodighed. Mange af dem vil først se dagens lys om et år.

Interne arbejdsgrupper er sat i gang med at udvikle konkrete politiske udspil på baggrund af fem såkaldte sigtelinjer som Lars Løkke fremlagde på Venstres landsmøde sidste år.

Det handler bl.a. om skattelettelser, udvikling af sundhedsområdet, skoledebatten, forholdet mellem det offentlige og det private, og hvordan man bevarer velfærdssamfundet og hjælper de svage uden samtidig at stække de stærkes initiativ.

Meget markante skattelettelser og en kraftig slankning af den offentlige sektor bliver efter alt at dømme hovedpunkterne i Venstres næste valgkamp.

Lars Løkke
, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen løftede sløret for for nylig uden at have koordineret det med Venstre-ledelsen, er formentlig pejlemærker, der er blevet arbejdet med i Venstres interne arbejdsgrupper.

Og Lars Løkke Rasmussen bekræfter da også, at Venstre mener, man skal stile mod at gøre Danmark mere sammenlignelig med nabolande som Tyskland og Sverige, så vores virksomheder får nemmere ved at sælge deres varer.

Arbejdsgrupperne skal være færdige i efteråret 2013, og herefter vil man se konkrete udspil fra Venstre i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014.

- Det er en farlig strategi. Selve ideen med at beskytte Løkkes brand er god, og det er også rigtigt, at folk hurtigt bliver trætte af at høre på de same toppolitikere igen og igen. Men efterhånden som medierne opdager strategien og sætter fokus på den, dur den ikke længere, siger cand.scient.pol Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet, der bl.a. har skrevet bogen ’Projekt Løkke’.

- Hvis Venstre.folkene tror, at denne strategi kan holde i tre år, er de meget optimistiske.

- De skal også passe på, ikke at blive forblændet af deres egen succes. Det er ligesom når man er foran 2-0 i en fodboldkamp. Så risikerer man at slappe for meget af og spille for defensivt, og så går det pludselig galt.

- Med den medvind, Venstre har nu, har de en historisk chance for at fremlægge modige initiativer. Som dengang Lars Løkke annoncerede at droppe efterlønnen. Det var modigt, men det fungerede, siger Sigge Winther Nielsen.

I Venstres ledelse er man godt klar over, at det ikke nytter kun at holde lav profil, når det går godt, og modstanderen har problemer. Det er også i den periode, der skal udvikles nye initiativer.

- Skattetrykket skal ned. Vi skal gøre det bedre på sundhedsområdet og i folkeskolen. Og vi skal fortsætte med den effektivisering, vi lavede med kommunalreformen. Men jeg bryder mig ikke om politikere og partier, der f.eks. stiller slagteriarbejderen og slagteridirektøren op imod hinanden. De er i samme båd. Vi er alle i samme båd, siger Lars Løkke Rasmussen.

Sigtelinjerne, som arbejdsgrupperne udvikler politik efter er:

1. Skattelettelser og andre velfærdsreformer, der forbedrer konkurrenceevne og velstand.

2. Mere satsning på det private. Den offentlige sektor må ikke blive dyrere, væksten skal ske i den private sektor.

3. Større krav. Der skal stille større krav til dem der kan. De svage skal holdes oppe uden at de stærke holdes nede.

4. Udenlandsk arbejdskraft skal ikke holdes ude. Venstre vil ikke spole den ’faste og fair’ udlændingepolitik tilbage, men se på, hvordan vi får endnu flere kvalificerede udlændinge hertil for at studere og arbejde.

5. Aktiv i verden. Vores udenrigs- og sikkerhedspolitik skal fortsat være aktivistisk - altså at vi deltager i aktioner i verden sammen med andre vestlige lande

 

BT er med til Venstres landsmøde i Herning i weekenden. Følg med på bt.dk lørdag og søndag
SMS

Tophistorier

Clinton langede ud efter 'racistisk' Trump under nattens debat
Der var smil og god tone mellem Trump og Clinton - i et kort øjeblik. Reuters/Mike Segar

Clinton langede ud efter 'racistisk' Trump under nattens debat

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design
Peter Østberg er medejer af By Lassen, der nu har stævnet Coop for plagiat.

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?
Kåre Press-Kristensen, der er ingeniør ved Det Økologiske Råd, måler på det store billede herover partikeludledning fra en bus ved Nørreport Station i København.

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!
Bradley Wiggins står med et gigantisk forklaringsproblem i forhold til sin sejr i Tour de France i 2012.

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand
Angelina Jolie med skuespiller og instruktør Billy Bob Thornton, som hun giftede sig med i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år.

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton
Foto: AFP

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Hitter på Facebook