S-ledelsen har været meget interesseret i at at skaffe Henrik Sass Larsen en ny toppost. Der har været flere forskellige poster i spil, bl.a. gruppenæstformand, erfarer bt.dk.

Men det sagde Henrik Sass nej til. En anden post, der har været i spil, har været en af posterne som næstformand i partiet - de poster, der nu er gået til Mogens Jensen og Frank Jensen.

Den ide nåede dog aldrig at komme på bordet. For sonderinger i Socialdemokraternes hovedbestyrelse viste, at der var for mange der, der var imod Henrik Sass, oplyser S-kilder.

Satsede på toppost

Til gengæld er han altså blevet tilbudt flere lavere poster, men dem har har han afvist. Som en pokerspiller er han gået all in og satset på en toppost eller ingenting. Kilder i gruppen siger, at det er et udslag af netop Hennrik Sass' store styrke: Strategisk tænkning. Sass satsede højt og vandt: Nu får han drømmejobbet (når han nu ikke kan blive minister endnu): Gruppeformand.




Man kan undre sig over, hvorfor han pludselig godt kan få en toppost nu, når han blev dømt  til at sidde på bagerste række for  et halvt år siden. Men ifølge kilder kom vendepunktet, da Henrik Sass selv offentligt droppede barndomsvennen Tommy Kamp og afsvor det småskumle miljø i Køge. Og da PET-chef Jakob Scharf samtidig sagde, at man ikke mistænkte Sass for noget kriminelt, begyndte ledelsen hos Socialdemokraterne at tænke, at vejen måske var banet for, at Sass kunne tages til nåde igen.

Med ledelsen menes her især finansminister Bjarne Corydon, statsminister Helle Thorning-Schmidt og særlig rådgiver Noa Reddington. Desuden har justitsminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen antageligt også været positive overfor idéen.

Gamle frontkæmpere

Bødskov og Sass er gamle frontkæmpere på højrefløjen i S,  hvor de engang  stod ret alene. Og Mette Frederiksen og Henrik Sass har på det seneste fået et godt og tillidsfuldt forhold. Også den afgående gruppeformand Mogens Jensen har arbejdet for, at Sass skulle komme tilbage.

Og han har ifølge vores oplysninger sagt direkte til Helle Thorning-Schmidt, at hvis hans egen post skulle komme i spil til Sass, ville det også være i orden. Sass og Mogens Jensen har kendt hinanden helt tilbage til ungdomsdagene i DSU i midten af firserne og de er private venner.




Mogens Jensen anerkender at Sass har særlige evner som gruppeformand, og er i øvrigt også selv beæret over at blive en af partiets næsformænd.

Stemningen i gruppen er positiv overfor Sass. Holdningen er, at han kan give et stærkere modspil til Venstre, end det er lykkedes under Mogens Jensen, og at han kan give gruppen tiltrængt nyt liv med sine strategiske evner.

Noget af jublen, Sass modtages med i gruppen, skyldes dog også, at mange håber på at få et nyt karrierefremstød. Sass ventes at lave reorganiseringer i gruppeledelsen snarest og senest op til sommergruppemødet. Mange unge kræfter håber på at komme længere fem i gruppen. Nogle af de ambitiøse, der nævnes, er Pernille Rosenkrantz-Theill og Jacob Bjerregaard.

Grunden til at rokaden skal ske nu, er dels fordi S-ledelsen gerne vil have en mere offensiv kurs mod Venstre samtidig med at 2020-forhandlingerne går i gang. Men også at man gerne vil have afklaret næstformandsproblematikken i god ro og orden inden den kunne udvikle sig til et drama. Det har S lært af den dårlige håndtering af magtkampene i SF.