Se hele Sisses brev til Joachim B. her:

Kære Joachim,

Jeg skriver til dig, efter at have læst din udtalelse til BT, om din såkaldte "luksus-kontanthjælp"

Det vækker flere spørgsmål i mig.

Jeg vil forsøge at gøre min historie kort.

Jeg blev syg i 2009, hvor hele mit forløb startede, det er stadig ikke afsluttet/afklaret. Jeg har kæmpet med systemet i snart 5 år, skønt jeg er erklæret stationær og udtømt for behandlingsmuligheder. Jeg lider af kronisk bækkenløsning, og slidgigt i bækken, hænder og føder. Ligeledes har jeg en bindevævssygdom, som afføder mange ledsmerter i hele kroppen.

Jeg har er rådighedsbeløb på 3000 kr i måneden, til ALT. Vi er en familie på 2 voksne og 4 børn. Kan du se mig i øjnene, og kalde det for luksus-kontanthjælp?

Samtidig er jeg blevet fuldstændigt umyndig gjort. Jeg har ikke nogen mulighed for selv at ændre min situation. Jeg er gift, og min mand har gensidig forsørgerpligt, men selv om han arbejder mere, så får vi ikke flere penge, da det bliver modregnet. Jeg har de sidste 5 år ikke haft ret til 1. At rejse til udlandet. 2. At rejse væk fra min bopæl, i mere end 1 dag. At holde ferie med min familie. Nu spørg du måske dig selv, hvorfor har en syg brug for ferie? Den er hørt før.

For det første, er det mine børn der betaler prisen for den ferie jeg ikke kan afholde. Det betyder at de har urimelig få fridage/ferie fra institutionerne de går i. For det andet så deltager jeg i alt, kommunen beder mig om, møder, kurser og arbejdsprøvninger, ergo holdet jeg aldrig fri.

Er det rimeligt, at er afklaringsforløb skal tage mere end 5 år? Jeg gør alt hvad der bliver forlangt, men når ikke nærmere en afklaring, nu har jeg så mistet mit forsørgelsesgrundlag. Jeg har ingen mulighed for, at søge arbejde og klare mig selv, skønt det er mit største ønske. Jeg har arbejdet siden jeg var 12 år gammel. Jeg har sågar arbejdet, som brolægger, da det ikke var arbejde at finde inden for mit fag. Jeg er ikke doven, eller arbejdsforskrækket.

Du bliver simpelthen nød til at ændre holdning til, hvad sygemeldte er for nogle personer. Vi vil gerne, men KAN ikke, ikke uden hjælp fra systemet. Et komplet råddent system, som ikke er en medspiller, men en modspiller. En modspiller der gør syge mere syge, og mindre arbejdsdygtige.

Det er DIT ansvar, at være med til at ændre systemet. Så hvornår begynder du at leve op til dit ansvar??

Du har et syn på at syge lever en krævementalitet, men i virkeligheden, er det jer politikere der lever en krævementalitet. Kig på din løn, din pension, dine børns pension og hvad i ellers får af goder. Hvornår frasiger I jer de goder, for at hjælpe dem der intet har?

Vær dog med til at gøre en forskel, eller er du så blind, at du ikke kan se at Danmark er på vej ud på et sidespor? Jeg mener hele den måde de svageste bliver behandlet på.

Jeg vil gerne invitere dig til, at komme her i min familie, bo hos os en uge, og måske du så vil ændre dit udsagn om luksus-kontanthjælp. Har du mod til det, eller vil du stikke halen mellem benene, og luske hjem i din egen varme seng?

Med venlig hilsen Sisse Stæhr.

Læs også: