Arbejdsdage på 15 timer, flere weekend-vagter om måneden, inddragelse af fridage med kort varsel, skæve arbejdstider og arbejdsuger på langt over 50 timer. Det er ganske normalt for danske politibetjente. Og det betyder, at filmen er ved at knække for betjente og dansk politi.

Det danske politi er i krise med stort K. Sådan lyder det fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. Han har forklaret til BT, hvordan de danske politifolk er så pressede, at stress og skilsmisse begynder at blive hverdag.

Der mangler ressourcer, lyder forklaringen. Og det har BT fået et helt konkret bevis på i form af et vagtskema for en dansk politibetjent.

Skemaet, som du kan se her i artiklen, stammer fra en mandlig politibetjent hos Københavns Vestegns Politi og er fra september måned i år.

Sådan er det ikke unormalt, at en politibetjents skema kan se ud.
Sådan er det ikke unormalt, at en politibetjents skema kan se ud.
Vis mere

Det viser en måned, der samlet består af 231 timer, hvilket giver en gennemsnitlig arbejdsuge på 57 timer for betjenten.

»Der er tale om en familiefar med kone og to børn. Det skema, han har, er på ingen måde ekstraordinært. Sådan ser det faktisk ud for mange. Det er noget, man kan holde til i lidt tid. Men siden terrorangrebet i februar har det stort set været sådan lige siden«, forklarer Jørgen Jensen, der er formand for Vestegnens Politiforening.

Kan blive kaldt på arbejde med minutters varsel
I skemaet fra betjenten kan man se, at vagterne skifter mellem alt fra 7,5 timers vagter til 15 timer. Og så begynder vagterne på vidt forskellige tidspunkter af døgnet. Nogle begynder klokken 07.00 om morgenen. Andre begynder klokken 23.00 om aftenen og slutter først næste morgen. Og sådanne vagter kan uden problemer ligge lige op ad hinanden.

Samtidig er der flere weekendvagter – et par af dem er fridage, der er blevet inddraget. Og inddragelsen kan ifølge Jørgen Jensen ske med meget kort tids varsel.

»En betjent kan blive kaldt på arbejde fem minutter inden, vagten begynder. Så får vedkommende 50 procent i timetillæg – så 12 timer bliver 18 timer i overarbejdstillæg. Men det er stadig ikke sjovt. Specielt hvis man har børn, som har fødselsdag den dag. Folk er pressede, og der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe belastning for familien. Som du kan se på skemaet for betjenten, så arbejder en betjent også på alle tider af døgnet. Og den her specifikke betjent, som jeg kender, han må være træt en gang imellem«, uddyber Jørgen Jensen.

'Filmen kan knække'
Politibetjentene i det danske politi har krav på at få deres vagtplan fire uger forud. Inden for de fire uger koster inddragelse af en fridag 50 procent oveni overarbejdstids-kontoen. Hvilket er en af årsagerne til, at dansk politi står med problemer, da en stor del af betjentene har oparbejdet enorme mængder afspadsering.

I Danmark findes én regel, som siger, at ansatte har krav på 11 timers hvile mellem vagter. Men hos politiet kan den regel overskrides én gang om ugen, hvilket betyder, at betjente én dag om ugen kan blive vagtsat kun otte timer efter den foregående vagt.

Og alt i alt betyder det, at de danske politibetjente bliver mere og mere pressede. Det samme gør politiet som helhed. Der er ifølge Jørgen Jensen nemlig alt for få betjente. Og der er kun én ting, der kan løse problemet.

»Vi skal have flere politibetjente. Ellers kan filmen knække både for den enkelte betjent og for dansk politi. Vi kan ikke blive ved med at løse opgaver som flygtningestrømmen og den ekstrabevogtning af jødiske faciliteter, hvis vi også fortsat skal passe vores almindelige arbejde som at efterforske indbrud og røverier«, uddyber Jørgen Jensen.