Brød loven med politisk reklame

Se den ulovlige TV2-reklame

Tronfølgeloven

Reklamen om tronfølgeloven var for politisk til, at TV2 kunne vise den mener Radio- og tv-nævnet. (Foto: Skærmprint/Youtube) Se stort billede

Radio- og tv-nævnet stempler nu Statsministeriets film om tronfølgeafstemningen som politisk. Den skulle få os til at stemme ja, lyder kritikken.

Statsministeriets kampagnefilm op til tronfølgeafstemningen i foråret havde - i strid med reglerne - politisk slagside, og derfor brød TV2 loven, da stationen gentagne gange viste reklamen.

Sådan lyder det nu i en opsigtsvækkende konklusion fra Radio- og tv-nævnet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Ifølge nævnet var filmen ikke objektiv, som Statsministeriet hidtil har påstået, men fremstod som en kampagnefilm, der skulle få danskerne til at stemme ja til at ligestille prinsesser med prinser. Allerede tilbage i maj kritiserede en række retorikeksperter samstemmende over for Ritzau filmen for at have politisk slagside. Det fik Enhedslistens Per Clausen til at klage over TV2 til Radio- og tv-nævnet, og nævnet giver ham altså nu ret.

Ifølge nævnet efterlod den sort/hvide satiriske film om et middagsselskab fra 1950'erne seerne med det indtryk, at 'et moderne menneske med en fornuftig indstilling kun kan have én rigtig holdning til spørgsmålet om ændringen af tronfølgeloven, nemlig at den er tidssvarende og påkrævet ud fra et ligestillingssynspunkt'. Videre vurderer nævnet, at kampagnefilmen derfor til dels havde til formål at 'fremme gennemførelsen af den foreslåede lovændring'.

DR viste også filmen, men som led i den almindelige programvirksomhed, som nævnet ikke på samme måde kan blande sig i, før DR skal aflevere sin årlige public service-redegørelse.

Per Clausen finder sagen pinlig for de to tv-stationer, men hans vrede retter sig primært mod Statsministeriet.

- Og jeg er da bekymret for, om Statsministeriet også vil blande sig i kommende folkeafstemninger om for eksempel EU, siger han.

SE VIDEOEN HER:

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: