Liberal Alliances partileder tilbragte sin efterårsferie i det kommunistiske diktatur Nordkorea.

Sammen med blandt andet Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen var han på en nøje og stramt planlagt tur til af styret udvalgte seværdigheder.

Efter hjemkomsten blev Samuelsen kritiseret af Jyllands-Postens lederskribent for at legitimere turisme til diktaturstaten, hvor folk sulter, undertrykkes og bliver smidt i fangelejre for et godt ord.

Anders Samuelsen i Korea 1

Samuelsen selv mener ikke, at han har trådt ved siden af.

- Jeg prøver at rejse ud og blive klogere. Når jeg rejser med Folketinget er det også meget tilrettelagt. Men det er godt en gang imellem at rejse som ikke-politiker, siger han til bt.dk.

Bliver man klogere af at rejse i et land, hvor styret bestemmer, hvad man må se?

- Det er en del af oplevelsen. At få en fornemmelse af hvordan massiv propaganda styrer en befolkning. Når vi spiser morgenmad på hotellet, så kører der et tv-program med en hidsig studievært, der fortæller, hvad den store leder nu har gjort af gode ting. Overalt er der billeder af den store leder. Det skal man være der for at mærke, siger Samuelsen.

Anders Samuelsen i Korea 1