I mere end en måned har Statsministeriet vidst, at Henrik Sass Larsen (S) ikke kunne sikkerhedsgodkendes til at blive minister.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I slutningen af august - nogenlunde samtidig med at valget blev udskrevet 26. august - fik B.T. et tip om, at Politiets Efterretningstjeneste havde indstillet til ministeriet, at Henrik Sass Larsen var for belastet af en sag fra Køge til, at han kunne blive minister, hvis rød blok gik hen og vandt valget.

Da oplysningen ikke på daværende tidspunkt kunne bekræftes, undlod B. T. at offentliggøre den. De seneste dages begivenheder synes imidlertid at bekræfte, at oplysningen var korrekt.

Rejser tvivl om forklaring

Det betyder med andre ord, at Helle Thorning-Schmidt har haft en bombe under sig gennem hele den tre uger lange valgkamp og de efterfølgende to ugers regeringsforhandlinger.

Og det rejser en alvorlig tvivl om, hvorvidt Henrik Sass Larsens egen forklaring om forløbet kan være korrekt. Ifølge ham fik Helle Thorning-Schmidt nemlig først kendskab til sagen i onsdags.

I så fald har Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen undladt at informere hende om den belastende sag i næsten to uger, hvilket ikke lyder sandsynligt.

Fungerende justitsminister Lars Barfoed ( K) har ifølge B.T.'s oplysninger også kendt til problemet i nogen tid.

Kritiske overfor Sass

En række ministre, som B. T. talte med i går i forbindelse med et møde i Folketinget, stiller sig også stærkt tvivlende overfor Henrik Sass Larsens forklaring.

Ingen ønsker at kommentere sagen direkte med navns nævnelse.

Læs også: 

Men de afviser påstanden fra Henrik Sass Larsen om, at han selv modtog beskeden fra 'de berørte myndigheder', som han sagde til TV2 i onsdags. Samt påstanden om, at han selv traf beslutningen om ikke at stå til rådighed for Helle Thorning-Schmidts ministerliste.

Den normale procedure er, at PET henvender sig til Justitsministeriets departementschef, som i samråd med Statsministeriets departementschef forelægger sagen for statsministeren - i dette tilfælde den kongelige undersøger.

PET-chef undrer sig

Statsministeren beslutter herefter, om den pågældende kan blive minister.

Det kan aldrig blive vedkommendes eget valg, sådan som Henrik Sass Larsen beskrev det, da han sagde, at han selv ringede til Helle Thorning-Schmidt torsdag morgen klokken 8.00 og meddelte hende, at han ikke længere stod til rådighed for hendes regering.

Læs også: 

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, juraprofessor Eva Smith og flere politikere har også undret sig kraftigt over, at en samtale med en rocker skulle være nok til, at en politiker ikke kan udnævnes til minister.

DF: De er fulde af løgn

Senest har Dansk Folkepartis Søren Espersen direkte beskyldt Sass og Thorning for at være 'fulde af løgn' og forsøge at skjule den reelle årsag til den løftede pegefinger fra PET.

- Vi skal have klarhed over, om det kan få fatale konsekvenser for folketingsmedlemmer at have kontakt til kriminelle. Hvis et enkelt tilfældigt møde med en rocker kan have fatale konsekvenser, skal vi vide det, så vi kan tage vores forholdsregler, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

Læs mere: 

Henrik Sass Larsen holdt sig væk fra Christiansborg i går og slap dermed for at uddybe sit dramatiske fald fra magtens tinder.

Det samme gjorde partiformand Helle Thorning-Schmidt, som - i skyggen af Sass-sagen - brugte dagen på de fortsatte forhandlinger på Hotel Crowne Plaza i Ørestad om et nyt regeringsgrundlag.