Anders Samuelsen vil have flere penge og færre politikere i Folketinget. De 139 medlemmer af Folketinget, der skal være ifølge formanden for Liberal Alliance, skal tjene mindst en million kroner om året.
Anders Samuelsen vil have flere penge og færre politikere i Folketinget. De 139 medlemmer af Folketinget, der skal være ifølge formanden for Liberal Alliance, skal tjene mindst en million kroner om året. Foto: Jens Nørgaard Larsen

De danske politikere i Folketinget skal kunne hæve mindst en million kroner om året.

I hvert fald hvis det står til Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. Han vil have en større lønstigning, end den Vederlagskommissionen ifølge et lækket dokument vil anbefale.

Forslaget fra kommissionen ville angiveligt handle om en lønstigning for alle medlemmer af Folketinget på 15 procent. Det ville, ifølge BTs udregning, betyde, at politikerne skulle gå fra en grundløn på cirka 660.000 kroner om året til cirka 759.000 kroner om året.

Andre læser også:

25-årige Stine: 'De voldtager mig på skift. Jeg ønsker dem alt ondt i verden'

Her er historien om en kvindes flugt fra landet, hvor Kim Jong-un er 'gud'

Men der skal flere penge i posen, mener Anders Samuelsen. Han vil runde en million kroner i årsløn til alle politikerne.

Det er dog ikke alle 179 medlemmer, der skal forvente at få del i lønstigningen, hvis det står til den liberale formand.

For antallet af politikere, der skal sidde på Christiansborg, skal sænkes. Der skal være 40 færre politikere, mener Anders Samuelsen, som vil have maksimum 139 medlemmer på 'Borgen'.

Færre medlemmer og flere penge skal øge konkurrencen om 'jobbet', skriver Anders Samuelsen, som mener, at det danske folkestyre har brug for en øget konkurrence.

»Man får hvad man betaler for, så er du utilfreds med kvaliteten af politikerne pt ved du nu hvorfor: Lønnen er for lav og konkurrencen er for lille. Længere er den ikke,« skriver Anders Samuelsen på Facebook.

1 million i løn. Stik folketingspolitikere mindst en million i løn om året og skær antallet af medlemmer ned til højst...

Posted by Anders Samuelsen on Wednesday, 6 January 2016

BT forsøger at få en uddybende kommentar fra Anders Samuelsen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook