Indholdet i flere af de vine og øl, vi drikker, er en hemmelighed. Politikerne i EU kan nemlig ikke blive enige om, hvorvidt alkoholflasker skal have påklistret en mærkat, der viser deres ingredienser, deriblandt tilsætningsstoffer. Sådan som alle andre fødevarer ellers skal.
Det skriver Politiken.
- Det er da et paradoks, når en ganske almindelig kildevand eller en Ribenasaft skal mærkes med alt muligt - om det så er de 0,1 procent salt, der er i en danskvand - og man så ikke kan se, hvad der er i en flaske rødvin, siger direktøren for Alkohol og Samfund, Johan Damgaard Nielsen, til Politiken.
Årsagen er, at alkoholholdige produkter med en alkoholprocent på over 1,2 er blevet undtaget fra fødevarereglerne, oplyser den tyske politiker Renate Sommer, som flere gange har diskuteret mærkningsordningen med sine kolleger i Europaparlamentet.
Et flertal i EU mener nemlig, at vin ikke er en almindelig fødevare, men et »kulturprodukt«, som skal nydes, og at der derfor ikke er nogen grund til at sende et signal om, hvilke vine der er sundest, forklarer det danske medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose (S). Hun har i flere år kæmpet for, at folk bliver oplyst om ingredienserne i vin og øl.
- Det er helt elementært, at forbrugeren bliver oplyst om, hvilke ingredienser og hvor mange kalorier der er i for eksempel en flaske vin. Det står på alle andre varer. Det er grotesk, at vi tilbageholder viden fra forbrugerne, siger hun til Politiken.
Især de helt store vinlande som Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og flere af de nye medlemslande er imod varedeklarationer på alkohol, forklarer Christel Schaldemose.
Lidt mærkning er det dog lykkedes at indføre. 30. juni trådte en ny mærkningsordning således i kraft. Den siger, at alle vine, der indeholder allergene stoffer som for eksempel (spor af) mælk og æg, skal mærkes, oplyser Fødevarestyrelsen.
BNB
