Danmark bør tage imod Guantanamo-fanger og kæmpe langt mere aktivt for en palæstinensisk stat, end Villy Søvndal har gjort. Det mener SF-formandskandidaten Annette Vilhelmsen.

Forud for valget til posten som SFs nye formand kridter den ene af kandidaterne, Annette Vilhelmsen, nu sin udenrigspolitiske bane af med en række markeringer, som på flere punkter strider mod regeringens nuværende kurs. Det gælder eksempelvis i det betændte spørgsmål om Palæstina.

- Det er vigtigt for mig, at ingen er i tvivl om, hvor Danmark står i spørgsmålet om et frit, selvstændigt og bæredygtigt Palæstina. Jeg har før sagt, at jeg gerne ser vores regering tale rent ud af posen: At vi ønsker og støtter et frit, selvstændigt og levedygtigt Palæstina, fastslår Annette Vilhelmsen i et interview med Berlingske.

I interviewet, der er foregået skriftligt, erkender formandskandidaten, at det sådan set også er regeringens linje.

Diskussionen går mere på, hvordan, hvornår og med hvem man siger det. Besættelsen af Palæstina, med alt hvad dertil hører, er vel at betegne som alle konflikters moder og destabiliserende for global sikkerhed. Derfor er det et problem, der kræver international bevågenhed, mener Annette Vilhelmsen.

- Man kan jo fint fra dansk side sige, at vi ønsker, at Palæstina bliver anerkendt som selvstændig stat. Det er også åbenlyst, at det er bedst, hvis EU samlet kan stå bag arbejdet for den anerkendelse – og at det vil spille en kolossal rolle, hvis EU kan stå samlet bag en faktisk erklæring om anerkendelse. Danmark skal lægge sig i selen og fortsat spille en aktiv rolle udenrigspolitisk for at nå til, at verden anerkender Palæstina som selvstændig stat. Vi skal fortsætte kritikken af Israels ulovlige aktiviteter mod det palæstinensiske folk og det palæstinensiske land, påpeger hun.

Annette Vilhelmsen kritiserer i den forbindelse, at hendes partifælle, udenrigsminister Villy Søvndal for et år siden ikke støttede optagelsen af Palæstina i UNESCO – FNs organisation for kultur og uddannelse.

- Danmark kunne ganske symbolsk have stemt for – ligesom for eksempel Norge – i stedet for at undlade at stemme, mener hun.

Annette Vilhelmsen vil også tage imod nogle af de Guantanamo-fanger, som USA er klar til at løslade.

Det er i lodret strid med den kurs, som SFs nuværende formand og ledelse samt hele regeringen har indtaget.

For blot en uges tid siden afviste udenrigsminister Villy Søvndal, at Danmark vil imødekomme en opfordring fra USA om at give asyl til nogle af fangerne. Det på trods af, at det var en mærkesag for Villy Søvndal, inden han blev minister, og på trods af at SF i valgkampen gik ind for at tage imod fanger fra Guantanamo-lejren.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi turde en lille smule mere, og at vi tager globalt ansvar, også når det er svært. For eksempel i forhold til at tage imod uskyldige Guantanamo-fanger, som Annette Vilhelmsen udtrykker det.

På spørgsmålet om den kontroversielle skat på finansielle transaktioner svarer hun, at hun – som SFer – arbejder for europæisk skat på finansielle transaktioner. Det strider også mod den linje, som SFs nuværende ledelse og regeringen som sådan står for. Her holder regeringen fast på, at en skat på finansielle transaktioner skal være global – og ikke bare europæisk.



- Jeg går som SFer ind for en europæisk skat på finansielle transaktioner. Der er brug for, at de, der bidrog til at skabe krisen, også er med til at løse den. En finansskat vil dæmpe den uproduktive spekulation. Det er i sig selv nødvendigt. Samtidig er det jo en af de nye finansieringskilder, man internationalt diskuterer så intensivt; den skaffer penge til grønne investeringer og jobskabelse, forklarer Annette Vilhelmsen.

I erkendelse af, at alle EUs medlemslande ikke vil være med, har Tysklands og Frankrigs finansministre for nylig opfordret en række lande, herunder Danmark til at bakke op om en sådan særlig skat, som så kan opkræves i et begrænset antal EU-lande. Men regeringen herhjemme har sagt nej tak til invitationen. Hvad mener Annette Vilhelmsen?

- Jeg så bestemt gerne, at Danmark går med i den gruppe af EU-lande og viser vejen. Her vil jeg gerne udfordre tolkningen af regeringsgrundlaget – man skal passe lidt på med at holde det op som værn mod forandring, selvstændig tænkning og nye ideer. Faktisk siger vores regeringsgrundlag her, at regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner. Og én måde er jo at gå foran med at indføre en EU-finansskat som led i indsatsen for en global finansskat. At vise vejen, fastslår hun.

Annette Vilhelmsen har dog også ros til regeringens udenrigspolitik.

- På de lange væsentlige stræk er regeringens udenrigspolitik jo det, vi tre partier har sukket efter, understreger SF-kandidaten, der i den forbindelse afviser, at der er en sammenhæng mellem Villy Søvndals håndtering af udenrigsministerposten og hendes understregning af, at alle SFs nuværende ministre ikke kan være sikre på at fortsætte, hvis hun vinder formandsvalget.

- Det er ingenlunde et udtryk for, at jeg ikke er tilfreds med Villy. Det handler i al sin enkelhed om, at jeg synes, at det er useriøst at lege navneleg. Jeg kan kun gentage, at ministerlisten er en formands opgave – og jeg vil ikke kommentere på den, før jeg er valgt, understreger Annette Vilhelmsen, der inden for få dage efter formandsvalget vil sætte et nyt ministerhold »med en skarpere SF-profil.«

- Når det er sagt, så har jeg også gjort det klart, at jeg ikke deler ledelsesfilosofien, at »vinderen tager det hele«. Tidligere formænd har netop skabt stabilitet og fællesskab i SF ved at favne – tage sin »modstander« og de forskellige strømninger ind. Mit projekt er et favnende SF, og det vil jeg arbejde for, hvis jeg bliver formand.

BNB