I løbet af få dage fremlægger regeringen sit udspil til en skattereform med milde skattegaver til landets 2,7 mio. danskere i job.

Ifølge økonomi- og inderigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil regeringen lette skatten for de laveste arbejdsindkomster, så fordelen ved at tage et arbejde bliver større end den er i dag.

Det vil man blandt andet gøre ved at forhøje beskæftigelsesfradraget, som alle i job har ret til. Men da man allerede opnår det højeste fradrag ved en årsløn på 343.000 kr., fordi man rammer et skatteloft og højst kan trække 30.400 kr. fra, har regeringen tænkt sig at gå et skridt videre og fjerne loftet.

I dag er det sådan, at jo mere man tjener, des mindre fylder fradraget. Fremover vil fradragsværdien stiger i kroner og ører, jo mere man tjener.

Danske Bank har for BT beregnet, at en ændring af beskæftigelsefradraget, som beskrevet her, betyder at folk med en årsløn på 400.000 kr. vil få en skattelettelse på 1.400 kr. Tjener man derimod 600.000 kr. stiger besparelsen til 6.250 kr. årligt.

Fordelen ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget er, at man også letter skatten for topskatteydere. Men altså uden at pille ved selve topskatten, sådan som Dansk Folkeparti er modstandere af.

»Skal Danmark fortsat have den vækst, vi er inde i, kræver det, at der er en interesse i at være på arbejdsmarkedet og yde en indsats. Derfor er det vigtigt at lette skatten for folk i arbejde, og dette er en blandt flere metoder at gøre det på,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Som BT skrev søndag vil regeringen afskaffe beskatningen af fri telefon. Derved slipper en lille halv million lønmodtagere omkring 1.300 kr. billigere i skat. Med de oplysninger, vi nu kender, vil regeringens skatteudspil indeholde skattelettelser for mellem 2.000 og 8.000 kr. om året.

Regeringen ventes også at sænke registreringsafgiften på biler og fjerne en række punktafgifter på forbrugsvarer.

Siden marts har Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, arbejdet på, at dette punkt kom med i regeringens udspil. Efter at hans formand udenrigsminister Anders Samuelsen for en uge siden måtte strække våben og erkende, at der ikke er flertal for at afskaffe topskatten, tror han på, at det vil lykkes.

»Vi kan sagtens se for os en skattereform, hvor man i stedet for at sænke topskatten fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget og øger selve beskæftigelsesfradraget. Det er effektivt i forhold til at øge beskæftigelsen. Det giver en skattelettelse for lav- og mellemindkomsterne. Så alle vinder på det. Alle vil kunne se sig selv i det. Man får meget beskæftigelse for pengene, og det er noget, vi bør kunne nå til enighed om,« siger Joachim B. Olsen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, oplyser, at hans parti ikke lagt sig fast på noget endnu, før de ser udspillet i sin helhed.

Simon Emil Ammitzbøll erkender, at slaget om topskatten er tabt i denne omgang.

»Vi har anerkendt, at dette efterår ikke skal gøres til et spørgsmål om statslige udgifter contra topskat. I stedet vil vi have en diskussion af, hvordan danskerne kan få lidt flere penge ved at arbejde og lidt flere penge til sig selv. Vi vil gerne give folk lidt mere indflydelse over, hvordan deres penge skal bruges, fremfor at regering og folketinget skal bestemme så meget,« siger han.

De konservative er enige i, at en ændring af beskæftigelsesfradraget er oplagt, når det ikke kan lade sig gøre at lette skatten for topskatteydere på anden måde.

På partiets sommergruppemøde i sidste uge gav gruppeformand Mette Abildgaard udtryk for, at det var spild af tid at fortsætte det politiske tovtrækkeri om topskatten.

»Med konservative øjne er beskæftigelsesfradraget et oplagt sted at sætte ind. Det loft, der er sat ind over det, er sat lavere end topskattegrænsen. Det betyder, at hvis vi letter der, er der endnu flere danskere, der vil få glæde af det. Det er set med konservative øjne en oplagt prioritet,« sagde hun.

Det koster 4,1 mia. kr. at fjerne loftet, og det øger beskæftigelsen med 5.900 personer, viser beregninger.

»Og det løfter bruttonationalproduktet med 6 mia. Der er rigtig meget ”bang for the buck” i det,« siger Joachim B. Olsen.