Hvad har Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock gjort?

Thornings mand, Stephen Kinnock, flyttede i 1999 fra København til Belgien, men forblev skattepligtig til Danmark og modtog fortsat i årene 2000-2007/ 2008 selvangivelser og årsopgørelser, uden at han foretog sig noget.

Stephen Kinnock havde i ingen af de otte år ( 2000-2007/ 2008) indkomst, der skulle beskattes i Danmark. Kinnock havde imidlertid - som andre danske skatteydere - flere fradrag. Han havde et årligt personfradrag og en bundgrænse ved beregning af mellemskatten. Desuden fremgår det af sagen, at han har haft ' underskud', som også kunne fratrækkes.

De fradrag, Stephen Kinnock havde ret til, kunne han i de otte år ikke bruge -da han ikke selv betalte skat i Danmark. Alle fradrag blev derfor overført til ægtefællen Helle Thorning-Schmidt, hvis årlige personlige fradrag blev væsentligt større end normalt.

I 2007 og 2008 henvendte Thorning-Schmidt og Kinnocks rådgiver sig nu til Skat og bad om, at Stephen Kinnock kom ud af sin skattepligt med tilbagevirkende kraft. Parret anførte, at Kinnock reelt ikke havde været skattepligtig siden 1999, men at det ved en fejl ikke var registreret hos myndighederne. Parret havde imidlertid i mange år modtaget og haft kontant glæde af de nævnte fradrag, netop fordi han var registreret som skattepligtig. 

De fradrag, Stephen Kinnock havde fået i årenes løb - og som blev overført og brugt af Helle Thorning-Schmidt - var således uretmæssige. På grund af forældelse slap Helle Thorning-Schmidt imidlertid uden at betale ekstra skat for uretmæssigt at have haft for høje fradrag for årene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Hvad har Helle tjent ekstra på?

Helle Thorning-Schmidt har fået overført sin mands personfradrag, bundgrænse ved beregning af mellemskatten og underskud. Dermed har hendes fradrag, som de er fremgået af hendes årsopgørelser, været væsentligt højere end normalt for en skatteyder.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad Helle Thorning-Schmidt har kunnet udnytte det store, ekstra fradrag -det afhænger af hendes løn. Kinnocks personfradrag har hun uden problemer udnyttet. Men for at udnytte den overførte bundgrænse ved beregning af mellemskatten (hvilket betyder, at skatteyderen skal tjene mere end normalt for at begynde at betale mellemskat), kræver det en skattepligtig personlig indkomst på to gange mellemskattebundgrænsen (519.000 kr. i 2005) efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, ATP. Det kræver en skattepligtig løn på ca. 565.000 kr.



Helle Thorning-Schmidt var i hovedparten af den nævnte periode (1999-2004) medlem af EU-Parlamentet og i 2005 medlem af Folketinget. I alle årene har hun været lønnet som et medlem af Folketinget. Hun har i disse år haft en gennemsnitlig skattepligtig løn på 498.287 kr. Med udgangspunkt i, at hun har været fuld skattepligtig til Danmark i disse år, boet i Københavns Kommune og betalt kirkeskat, har hun - ved uberettiget at udnytte mandens fradrag - sparet 152.269 kr. i skat.

Er dette tal sikkert?

Ja, med udgangspunkt i hendes skattepligtige løn. Har hun haft løbende underskud eller haft andre fradrag - for eksempel til ekstra pensionsbetalinger - har hun haft mindre glæde af mandens fradrag.

Tallene skal tages med det forbehold.

Hvis vi antager, at Helle Thorning-Schmidt hvert år i seks år har indbetalt 100.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning (i alt 600.000 kr.), har hendes skattebesparelse været 36.000 kr. mindre - i alt cirka 116.000 kr.