Kort efter midnat onsdag er det ti år siden Vesten anført af USA indledte den første angrebsbølge i invasionen af Irak. Læs historien om de otte dramatiske dage i marts 2003, da beslutningen om at gå i krig, rev Danmark midt over. Slutspillet begynder om fredagen, fem dage før invasionen, med hektisk travlhed i regeringskontorerne.

BT har talt med en lang række personer, der var med til at træffe beslutningen dengang, eller var imod den. Her er slutspillet - time for time.

FREDAG 14. MARTS 2003

* Kl. 9.00: Udenrigsminister Per Stig Møller forbereder sig på, at Danmark skal sende en større landstyrker til Irak i invasionens første bølge. Hans embedsmænd udstyrer ham med et talepapir om deployering af jægersoldater.

* Kl. 12.00: Fogh får besøg af den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein. Han vil vide, hvad Danmark kan stille med.

* Kl. 13.15: Fogh har den britiske premierminister Tony Blair i telefonen og senere den spanske premierminister Jose Maria Aznar.

* Ved 15-tiden ringer USAs præsident George Bush og takker for, at Danmark vil yde et bidrag. Fogh bekræfter overfor ham, at Danmark vil stille med en militær styrke uden at præcisere nærmere, hvad den vil bestå af.

* Per Stig Møller mødes med chefen for Udenrigsministeriets folkeretskontor Peter Taksø Jensen. Han har et notat med, der tolker de tidligere FN-resolutioner sådan, at de tilsammen er stærkere end det mandat, Danmark havde for at sende et Hercules-fly til Irak i 1998. Danmark behøvede altså ikke at vente på grønt lys fra FN til at gå i krig.

* Kl. 19.00: Møde i regeringens sikkerhedsudvalg i Statsministeriet. Tilstede er Fogh, Per Stig Møller og vicestatsminister Bendt Bendtsen. Regeringen træffer beslutning om at trække jægersoldaterne ud af planen for at gøre det mere spiseligt for S og R. Danmark skal alligevel ikke være med i invasionens første bølge. Man vil alene sende ubåden Sælen og korvetten Olfert Fischer. Beslutningen står dog og falder med, om USA fremsætter en ny FN-resolution og får den afvist i Sikkerhedsrådet. Sker det, trækker Danmark sig ud af aktionen.

LØRDAG 15. MARTS

* Kl. 15 ringer Fogh til Mogens Lykketoft og orienterer ham om, at USA anmoder om en øjeblikkelig deployering af styrker. På dette tidspunkt befinder Lykketoft sig på motorvejen over Fyn. Han er på vej hjem fra et møde, og organisationssekretær Finn Stubtoft sidder bag rattet på den grønne Renault Scenic.

Fogh siger, at regeringen ville afvente FN’s sikkerhedsråds møde den følgende mandag. Han siger, at Bush vil tale til nationen (USA, red.), efter at sikkerhedsrådet har afsluttet sit møde. USA mener ikke, at der er behov for en ny resolution.

Mogens Lykketoft sidder tilbage med en klar fornemmelse af, at Fogh fører ham bag lyset, fordi han allerede havde truffet sin beslutning om at gå med i den USA-ledede invasion, men ikke siger det.

Den britiske premierminister Tony Blair (tv), USAs præsident George W. Bush (im) og Spaniens premierminister Jose Maria Aznar mødes den 16. marts 2003 til krigsråd på luftbasen Lajes Field på Azorerne Azores.
Den britiske premierminister Tony Blair (tv), USAs præsident George W. Bush (im) og Spaniens premierminister Jose Maria Aznar mødes den 16. marts 2003 til krigsråd på luftbasen Lajes Field på Azorerne Azores. Foto: KEVIN LAMARQUE
Vis mere

SØNDAG 16. MARTS

* Krigsråd på ø-gruppen Azorerne i Atlanterhavet med USA, Storbritannien, Spanien og Portugal. Man beslutter at give FN en frist til dagen efter til at bakke op om krig, og at give Saddam et ultimatum til at gå af. George W. Bush skriver i sine erindringer, at flyveturen hjem var lang og stille. ’Efter så meget planlægning og ventetid var øjeblikket kommet. Medmindre Saddam flygtede ud af landet, ville vi være i krig tre dage efter.’

* ’Det er min overbevisning, at vi vil blive hilst som befriere’, siger USA's vicepræsident Dick Cheney til tv-stationen NBC.

* Udenrigsministeriets juridiske chef Peter Taksø-Jensen skriver regeringens beslutningsforslag. Det indeholder 13 punkter, men nævner bevidst ikke, at Danmark vil gå i krig for at fjerne Saddams masseødelæggelsesvåben.

MANDAG 17. MARTS

* Kl. 12.00: Ordførermøde i Udenrigsministeriet med Per Stig Møller, Bendt Bendtsen, Gitte Seeberg og Pia Christmas-Møller.

Per Stig udleverer det såkaldte weekend-notat og siger, at tolkningen nu er, at FN-resolution 1441 er grundlag nok for at gå i krig.

* Kl. 21.00: Fogh inviterer Lykketoft over til sit kontor. Fogh fortæller ham, at regeringen ikke længere vil vente på FN.

‘Bush har givet Saddam en frist til at gå af til klokken to i nat. Og Bushs opfattelse er, at resolution 1441 alene giver mandat. Der har været møde i regeringens sikkerhedsudvalg. Vi har besluttet, at det er en berettiget militær aktion. Der er ingen substantielle uenigheder med USA. Saddam er en trussel mod verden og regionen,’ siger Fogh.

Han tilføjer, at regeringen har forstået, at specialtropper er særlig anstødelige for oppositionen, så det vil man afstå fra.

‘Der var ingen tvivl om konklusionen. Vi ville ikke være med,’ siger Mogens Lykketoft. Han skriver i sin dagbog, at Fogh herefter bemærkede, at ’min langsigtede kalkyle er, at det altid er i Danmarks interesse at give USA opbakning’.

* Bush udsender ultimatum: Saddam Hussein skal overgive sig og forlade Irak inden 48 timer regnet fra natten til tirsdag og to døgn frem. Dette gælder også hans sønner Uday og Qusay.

Anders Fogh Rasmussen får kastet rød maling over sig af en aktivist på Christiansborgs gange tirsdag den 18. marts 2003.
Anders Fogh Rasmussen får kastet rød maling over sig af en aktivist på Christiansborgs gange tirsdag den 18. marts 2003. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

TIRSDAG 18. MARTS

* Kl. 07.50 mødes regeringen med oppositionen i Statsministeriet. Fogh meddeler, at beslutningen er truffet. Han gentager sit tilbud om ikke sende jægersoldater for at gøre beslutningen mere spiselig for dem.

‘Det var rent spil for galleriet. De vidste, at der ikke var noget at hente,’ siger Mogens Lykketoft.

* Fogh sikrer sig, at Pia Kjærsgaard støtter regeringen.

* Kl. 11.00 holder De Konservative gruppemøde.

‘Det lå i luften, at hvis man sagde nej til det her, ville det blive opfattet som meget dramatisk, og så stod man med det ene ben ude af gruppe og parti, ’ siger Pia Christmas-Møller. Gitte Seeberg husker, at hun blev overrasket over kovendingen. Men der var ikke lagt op til nogen diskussion.

’Det var et orienterende møde. Jeg var selvfølgelig overrasket, fordi det ikke var det, som han (Per Stig Møller, red.) havde sagt i alle de måneder. Jeg havde opfattelsen af, at han havde fået sat pistolen for tindingen, og han valgte så at klappe hælene sammen.’

* Kl. 13.00: Fogh orienterer Nævnet.

* Kl. cirka 15.30: Da Fogh og Per Stig forlader mødet i nævnet bliver de overfaldet med rød maling af to medlemmer af Globale Rødder, Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen. Lars Grenaa råber: ’Du har blod på hænderne.’

De to blev lukket ind på Borgen af Pernille Rosenkranz-Theils sekretær Per Clausen. Bagefter udtrykker hun forståelse for aktionen, mens Søren Søndergaard er både chokeret og vred. Line Barfod udtaler, at Enhedslisten tager skarpt afstand fra aktionen. Holger K. Nielsen kalder aktivisterne for ‘hjernedøde idioter’.

* Per Stig Møller fortæller, at han går ud af bagindgangen med malingen dryppende ned af sig.

’Anders har selvfølgelig et rent sæt tøj hængende i ministeriet, men det har jeg glemt. Jeg skulle nå hjem til Kirkelte og skifte. Jeg sidder i ministerbilen med maling dryppende ned på en avis. Colin Powell ringer, mens vi kører. Han vil bare sige sludre lidt og sige ‘thank you guys’, så siger jeg til ham, at han taler med krigens første offer, ‘first collateral damage’, og jeg fortæller om, at jeg er blevet overfaldet med maling,’ siger Per Stig Møller.

* Kl. 17.00: Fogh og Per Stig forklarer på pressemøde, at Danmark går i krig. ’I kampen mellem demokrati og diktatur er man nødt til at tage stilling. Hvor ubehagelig den end er,’ siger Fogh.

ONSDAG 19. MARTS

* Folketinget diskuterer regeringens beslutningsforslag i 11 timer. Debatten former sig som et langt og uforsonligt angreb fra oppositionen på beslutningen, som kun et snævert flertal står bag. Helveg afviser Per Stig Møllers folkeretsnotat, der drager en parallel til 1998.

* George W. Bush giver ordre til angreb. ‘Onsdag morgen kaldte jeg hele det nationale sikkerhedsråd sammen i Situationsrummet, hvor jeg gav ordre til at iværksætte Operation Iraqi Freedom, skriver han i sine erindringer. Forsvarsminister Donald Rumsfeld oplyser, at man har fundet ud af, hvor Saddam opholder sig, og at der er gode chancer for at dræbe ham i første angrebsbølge. Det viste sig dog, at oplysningen om Saddams opholdssted var forkert.

Tre amerikanske Tomahawk missiler affyres i de tidlige morgentimer 20. marts 2003 mod Irak. Så er krigen indledt.
Tre amerikanske Tomahawk missiler affyres i de tidlige morgentimer 20. marts 2003 mod Irak. Så er krigen indledt. Foto: ALAN J. BARIBEAU
Vis mere

TORSDAG 20. MARTS

* Kl. 3.45: Nils Bernstein ringer til Fogh og fortæller at USA’s angreb er i gang.

* Kl. 4.10: Jesper Holsø ringes op af vagthavende officer og får at vide, at de første missiler har ramt mål i Irak. Saddam bliver ikke dræbt i første bølge, som George W. Bush håbede.

‘Et vidne havde set en mand, som lignede Saddam, blive båret ud af murbrokkerne fra al-Dora-gårdene. Men efterhånden som dagen gik, ændrede efterretningerne sig. Operationen var et varsel om, hvad der var i vente. Vores hensigter var rigtige. Piloterne gjorde en modig indsats. Men efterretningerne var forkerte,’ skriver han i sine erindringer.

* Bruxelles: Fogh siger på en pressebriefing: ‘Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget vi blot tror. Vi ved det.’

En bygning i nærheden af præsidentpaladset i Bagdad er ramt af et missil under angrebets første timer om aftenen den 20. marts 2003.
En bygning i nærheden af præsidentpaladset i Bagdad er ramt af et missil under angrebets første timer om aftenen den 20. marts 2003. Foto: PATRICK BAZ
Vis mere

FREDAG 21. MARTS

* Kl. 18.42: Efter en ti timer lang debat vedtager Folketinget beslutningsforslag B 118 med 61 stemmer for og 50 stemmer imod.

* Kl. 19.15: Fogh meddeler på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal, at Danmark er i krig med Irak.

’Det er vigtigt at huske, hvad det hele handler om,’ siger Fogh og opridser de 13 anklagepunkter i B118 om at Saddam ikke vil samarbejde med FN. Facit blev, at Danmark sendte en ubåd til en ørkenkrig. Korvetten Olfert Fischer nåede aldrig frem, før krigen var slut.

* Tusinder demonstrerer på Christiansborg Slotsplads mod krigen.