KØB PLUS!

Sådan rammer reformen 'Fattig-Carina'

Skattereformen indeholder Carina-penge, mener økonom.

Kan det overhovedet betale sig for lavtlønnede at arbejde? Det var et af de helt centrale spørgsmål, der blev affødt af debatten om 'Fattig-Carina', der i november, fortalte at hun fik godt 16.000 udbetalt om måneden uden at have et arbejde.

Og hvis man skal tro forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, så vil den netop indgåede aftale om en skattereform, gøre det langt mere attraktivt for enlige forsørgere som Carina og få et job.

- Det bliver klart mere attraktivt for hende og hendes børn, at hun får et job, end det er i dag. For udover at hun vil få glæde af de generelle lempelser i beskæftigelsesfradraget, så vil hun som enlig forsørger også kunne få op til 20.000 i et ekstra beskæftigelsesfradrag. Det er nogle penge, som jeg tror er kommet med som direkte konsekvens af Carina-debatten, altså en slags Carina-penge, forklarer økonomen.

Scorer ekstra fradrag

Ifølge den aftale, som Regeringen har indgået med Venstre og Konservative, stiger beskæftigesesfradraget løbende fra 17.900 op til 34.100 i 2022. Derudover kommer altså de ekstra 20.000 kr. til enlige forsørgere. Enlige forsørgere der får et job, kan med andre ord scorer et ekstra fradrag på op mod 36.200 om året eller 3.000 kroner om måned.

Hvis 36-årige Carina, der har været på kontanthjælp siden hun var 16 år, fortsat ikke får et job, så vil hendes økonomiske situation være uændret, forklarer økonomen.

- Hvis Carina ikke får et job, så bliver hun hverken rigere eller fattigere hun er i dag. Hun vil kunne lægge de samme ting i indkøbskurven om ti år, som hun kan i dag.

Carina vil dog i stedet opleve, at dem med job bliver rigere end hende.

- Så Carina med job er helt sikkert bedre stillet end før. Og om ti år, når reformen er fuldt indfases, vil hun være meget bedre stillet med et job. Det gør, at Carina uden job formentlig være mere motiveret til nu at finde et job, fastslår økonomen.

Læs også: