Målet har været at sænke skatten på arbejde, men...
Selv om det gennem årtier har været et mål at sænke skatten på arbejde, betaler danskerne i dag en uændret høj andel af deres løn i skat.
De personlige indkomstskatter udgør i dag samme del af de samlede skatter og afgifter, som tilfældet var for både fem, 10 og 20 år siden, viser en opgørelse i Berlingske Politiko mandag.
Mellemskatten er godt nok fjernet. Grænsen for, hvornår der skal betales topskat, er også sat op fra 347.200 kroner i 2009 til nu 389.900 kroner.
Men det er blevet betalt især i form af færre fradrag. Kommuneskatten steg også ganske kraftigt med omkring tre procentpoint fra 1993 til 2001, hvilket spiste fordelen af de lavere statsskatter op i den periode.
Derfor udgør de personlige indkomstskatter en uændret stor del på tæt ved 51 procent af de samlede skatter og afgifter.
- Den gennemsnitlige skat på arbejde er ikke faldet. Det er skatten på den sidste del af indkomsten, som er røget ned. Det er der blevet råd til ved at brede skattebasen ud, siger professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Skattekommissionen, Bo Sandemann Rasmussen, til Berlingske.
Revisor og skatteekspert Søren Bech fra PricewaterhouseCoopers (PwC) er enig og siger, at danskerne betaler den samme del af deres indkomst i skat, som de hele tiden har gjort.
- Det er marginalskatten, som er sænket, ikke den gennemsnitlige skat, siger han.
Begge eksperter peger på, at værdien af rentefradraget er faldet fra over 70 procent i 1980erne til nu omkring 33 procent, ligesom mange fradrag er blevet mindre værd eller er forsvundet helt.
Den udvikling fortsætter i disse år og med de skattereformer, som er under indfasning. De lægger et øvre fradrag over indskud på ratepensioner på 50.000 kroner. Et øvre loft over fradrag til faglige organisationer på 3.000 kroner er også indført, ligesom skattefritagelse for sundhedsforsikringer er ophævet. Samtidig falder skatteværdien af alle fradrag til 25 procent frem mod 2019.
De høje indkomster, som rammes af topskat, har fået sænket marginalskatten fra 68 procent i 1994 til nu 56 procent. På mindre indkomster, som hverken rammes af topskat eller den tidligere mellemskat, er marginalskatten sat ned fra 48 til 43 procent, når arbejdsmarkedsbidraget regnes med.
- Det har været en fornuftig udvikling, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Men med den nye finanslov stiger marginalskatten lige pludselig. Hele 2,7 millioner lønmodtagere vil få en højere skat på den sidste del af deres indkomst. Årsagen er, at skatteloftet hæves fra 51,5 procent i dag til 51,7 procent til næste år, mens bundskatten hæves med 0,19 procentpoint til 5,8 procent.
Det øger marginalskatten for alle, der betaler topskat, fra 56 til 56,2 procent i en typisk kommune, når arbejdsmarkedsbidraget regnes med.
For mindre indkomster, som ikke rammes af topskatten, stiger marginalskatten fra 42,28 til 42,42 procent igen medregnet arbejdsmarkedsbidrag. Oven i det sænkes personfradraget med 900 kroner. Disse skattehop skal betale for en lavere afgift på fedt og sukker.
