Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tirsdag 11.30 møde i statsministeriet efter fyringen af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Lars Løkke Rasmussen:
Jeg vil gerne takke Birthe Rønn Hornbech for det gode samarbejde, vi har haft i regeringen.

Jeg har her til morgen fået en opsigelse fra Tina Nedergaard . Hun har gjort et solidt og godt stykke arbejde og det er med stor beklagelse, jeg modtager hendes fratrædelse. Hvem der træder i stedet for Birthe Rønn Hornbech og Tina Nedergaard, vil jeg oplyse i løbet af dagen.

Lars Løkke Rasmussen vil derfor ikke bekræfte, at Søren Pind bliver ny Integrationsminister, Peter Christensen bliver skatteminister og Troels Lund Poulsen bliver ny undervisningsminister, selvom kilder tæt på bt.dk erfarer, at det sker.

- Jeg har i går, da jeg modtog redegørelsen haft et langt møde med Rønn, og konklusionen blev at ministeren fratræder. Jeg tror, at ministerens muligheder for at agere i sit job ikke er til stede, siger Lars Løkke Rasmussen.

Jeg havde i går et langt møde, som jeg ikke vil referere nærmere, konklusionen blev at ministeren fratræder.

Det var altså en fyring?

Vi kommer det ikke nærmere. Konklusionen blev den, vi nu har redegjort for.

Hvorfor kan hun ikke fortsætte som kirkeminister?

Det er ikke den optimale indretning, at det skal køre individuelt.

Fortsætter hun i folketingsgruppen og stiller op til næste valg?

Jeg står for det jeg lige har redegjort for og så må jeg henvise nærmere til Birthe Rønn Hornbech. Det er ikke relevant for det, jeg står for nu som statsminister.

Har du håndteret sagen på en ordenlig måde?

Jeg gik ind i sagen for to uger siden og bad om at få en redegørelse. Det handler i sin substans om at borgerne kan fæste tillid. Så nu er der udarbejdet en samlet redegørelse og på baggrund af den er der nu truffet beslutninger. Jeg blev opmærksom på sagen for to uger siden. Jeg har ingen grund til at tro at det forholder sig anderledes hvad angår statsministeriet.

Mener du, hun er ansvarlig for ulovligheder?

Jeg noterer at hun beklager og undskyldninger overfor de mennesker, som har fået en anden behandling end de burde have fået i forhold til konventionerne.
Regeringen har besluttet ud fra en samlet vurdering, at vi skal have lavet en uvildig undersøgelse.

Hvorfor, når ministeren allerede har lavet en redegørelse for forløbet?

Jeg er ikke interesseret i at der bliver dyrket en række myter. Så er det bedre at få klargjort det nu.

Kommer det til at vedrøre ledende embedsmænd?

Grundlæggende er regeringens tilgang at vi skal have en undersøgelse på alle de spørgsmål, som kan eller vil blive stillet. Jeg har ikke grund til at tro andet, end at det der står i redegørelsen er rigtig.

Du kan ikke sige noget om regeringen sammensætning fremadrettet?

Det vender vi tilbage til senere i dag. Jeg synes det var rigtigt at redegøre nu. Og så vender vi tilbage senere til det andet. Når I slipper mig her vil jeg relativt hurtigt kunne formidle til jer, hvad der skal ske efter to ministrer fratræder.

Vil du sige integrationsministerens redegørelse er mangelfuld?


Den er grundig nok til at trække den meget klare konklusion at en gruppe personer har fået en uretfærdig behandling. Der kan være en stribe andre spørgsmål, og det vil der være, og derfor synes jeg ud fra en samlet vurdering, at vi laver en uvildig undersøgelse.