Regeringen og Enhedslisten blev søndag enige om en finanslov for 2013. Støttepartiet har måttet strække sig langt for at sikre en aftale uden om Venstre.

Enhedslisten måtte indse, at de nye dagpengeregler med en kortere dagpengeperiode og en længere optjeningsperiode ikke kunne rokkes ved i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Som lappeløsning blev parterne enige om en særlig ydelse for de udfaldstruede ledige, som svarer til en kontanthjælp. De udfaldstruede bliver tilbudt ydelsen i et halvt år, mod at de er aktivt jobsøgende og tager 10 ugers efteruddannelse, som skal være godkendt af en sagsbehandler som opkvalificerende. Der er i Finansloven afsat 480 millioner kroner til uddannelsen og ydelsen til dagpengemodtagerne.

Som betaling for kompromiset på dagpengeområdet har Enhedslisten haft mulighed for at sætte sit aftryk pen del delaftaler til Finansloven. Blandt andet har regeringen og Enhedslisten afsat 1,1 milliarder kroner over de næste fire år til socialt udsatte i en socialpakke. Den største del af pengene går til tilskud til tandlægeregninger for økonomisk svage borgere.

Derudover har regeringen og Enhedslisten lavetaftaler på områderne for konkurrence, kulturen, økonomisk kriminalitet og social dumping. De har også besluttet at bruge 1,5 milliarder kroner på grønne initiativer.

Enhedslisten var fra begyndelsen indbudt til forhandlingerne om Finansloven, men undervejs har der været svingende stemning mellem regeringen og Enhedslisten. Blandt andet valgte regeringen at bruge forhandlingstimer med oppositionspartiet Venstre, hvilket fik Enhedslisten til at advare om at gå den borgerlige retning med forhandlingerne. Derfor har Enhedslisten være nødt til at strække sig langt for at sikre en aftale uden om Venstre.

LÆS MERE OM FINANSLOVEN HER