Tidligere statsminister, Anker Jørgensen (S), fejrede sin 90-års fødselsdag i juli måned sidste år. Alle har set, hvordan han fysisk er blevet mere og mere mærket af sin alder. I efteråret stod hans stol for første gang tom ved Socialdemokraternes kongres. For en måned siden måtte han også melde afbud til 1.maj. Nu sætter familien officielt et beskyttende værn op omkring ham. Han skal have ro og have lov at være i fred for alle andre end de allernærmeste.
En af de nære venner, der nu er afskåret fra at besøge ham, er Kirsten Gramm Mogensen fra Haarby på Fyn. Hun har været nære venner med ham i tyve år, men i pinsen ringede han måske for sidste gang.
- Han sagde, at han ikke havde det alt for godt. Hvad der lægges i det, ved jeg ikke helt. Men han sagde, at han ikke kan modtage besøg mere, fortæller Kirsten Gramm Mogensen.
Dette bekræftes af familien. Beslutningen er taget efter råd fra en demensvejleder, for Anker skal have lov at være i fred nu.
Anker Jørgensen blev første gang statsminister i 1972 og dannede siden fire regeringer fra 1975-1982. Han var regeringsleder i en periode med stigende arbejdsløshed, oliekrise og underskud på statens finanser. Han indførte efterlønnen. oprettede Lønmodtagernes Dyrtidsfond og genforhandlede aftalen om statens andel af A.P.Møllers olieindtægter. Han måtte dog gå af i 1982, da han ikke længere kunne finde flertal for sin økonomiske politik. Som årene er gået har han til gengæld mere og mere fået titlen som Danmarks mest folkekære statsminister.
Kirsten Gramm Mogensen har været venner med Anker siden starten af 90’erne, hvor hun var formand for den lokale partiforening i Haarby på Fyn. I dag sidder hun i byrådet i Assens Kommune.
- Der var bare den helt rigtige kemi fra første gang, vi så hinanden. Jeg har været delegeret på en lang række kongresser, hvor vi boede på samme hotel. Så spiste vi morgenmad sammen med Svend Auken i restauranten om morgenen og fortalte en masse anekdoter. De senere år hentede jeg morgenmaden til ham fra buffeten. Så remsede han gerne op, hvad han gerne ville have og sluttede med et ’kan du huske det?’.
- Selvfølgelig. Men når jeg så kom tilbage med det hele undrede han sig over, hvem der havde bestilt alt det.
Kirsten Gramm Mogensen mener hun og Anker har en udpræget og ens form for humor.
- Hvis nogen udenforstående hører os på slap line, vil de nok korse sig. For eksempel sagde jeg til ham ’nu drikker du noget vand, Anker. Det skal du huske at gøre.’ Hvorefter han svarede: ’Sig mig, hvor længe har vi været gift?’.
Helt indiskret: har I kun været venner eller har I også haft en affære?
- Nej, nej, det har kun været et venskab, men et venskab, der blev dybere og dybere. Vi har både haft et politisk fællesskab og et privat venskab. Anker har altid været min sparringspartner, og vi har kunnet sidde oppe den halve nat for at snakke.
Sidste gang Anker tog turen til Haarby, var i 2009. Han ringede til Kirsten og sagde, at han ville komme over til hende i Haarby et par dage. ’Jeg skal bare have flæskesteg’, sagde han.
- Jeg aftalte så med min partifælle Torben Jensen, at hvis han hentede Anker ved toget i Odense, så ville jeg lave frokost til os alle tre. Men Torben ringede inde fra banegården og kunne ikke finde Anker.
- Det viste sig, at plejehjemmet havde sat ham på andet tog, end vi havde aftalt. Men pludselig ringede en fremmed dame til mig og sagde, at hun havde fået mit telefonnummer af Anker. Han påstod, at han var blevet væk.
- Det er typisk Anker og han virker stadig som en magnet på folk, hvor han kommer frem. Jeg tror, at det har noget med hans varme udstråling at gøre. Han er bare helt nede på jorden.
Siden har Kirsten taget toget til København for at besøge Anker. Sidste sommer droppede hun talen til hans 90-års fødselsdag og sang i stedet hans ynglingssang ’Nu piber alle fløjter’ sammen med Torben Jensen. Anker blev glad og udbrød spontant ’Det er fandme godt, det der’.
Men i pinsen fortalte Anker dig så, at I ikke kunne ses mere.
- Ja, han ringede pludseligt og han var knap så livlig, som han plejede at være. Vi talte politik, som vi plejede, men så sagde han til mig, at han ikke har det så godt mere og ikke længere kan modtage besøg.
- Jeg blev meget berørt af det. Jeg lod det selvfølgelig ikke skinne igennem over for ham, men jeg tror heller ikke selv på det. Det er jo forventeligt og jeg er afklaret med, at Anker ikke lever evigt. Men det er som at få amputeret en del af sin sjæl. Det er også derfor, jeg nogen gange kommer til at tale i datid, selvom han jo slet ikke er død.
Kirsten Gramm Mogensen har lavet en Facebook-side om Anker. Han har ikke set den endnu, men hun vil ikke opgive håbet om, at han kommer til det.
- Men jeg vil selvfølgelig respektere at han kan være for dårlig til at få besøg, siger Kirsten Gramm Mogensen.
