Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af det nye skatteforlig, og der er stor forskel på, hvor meget den enkelte dansker kan se frem til.
Regeringen fik med hjælp fra Venstre og Konservative fredag aften indgået en skatteaftale, der rykker rundt på flere milliarder kroner i Danmark. Det nye forlig skal blandt andet fordele skattelettelser for syv milliarder kroner til danskerne, når den er fuldt indfaset i 2023.Mens topskattegrænsen rykkes markant opad, og beskæftigelsesfradraget øges, så får aftalen også betydning for blandt andet rentefradraget, børnechecken og folkepensionen.
De økonomiske konsekvenser af de mange justeringer har Finansministeriet regnet på, og af resultatet fremgår det, at der er både vindere og tabere, når man ser på de familietyper, som ministeriet har udvalgt.
Skatteaftalen betyder for eksempel, at:
- En enlig folkepensionist kan se frem til en gevinst på 2.500 kroner om året, når aftalen er fuldt indfaset i 2023. Pensionisten får 2.850 kroner mere om året og skal bidrage med 350 kroner til finansieringen, fremgår det af Finansministeriets beregninger,
- For en enlig pensionist i ejerbolig med supplerende pension på 500.000 vil gevinsten være større, og her kan man se frem til en stigning i rådighedsbeløbet på 6.140 kroner om året.
- En enlig lønmodtager i en lejebolig med en indkomst på 300.000 kroner kan se frem til at få omkring 3.500 mere om året.
- Til gengæld vil en enlig lønmodtager med en lønindkomst på 195.000 kroner, der samtidigt modtager dagpenge halvdelen af året, få 1.150 kroner mindre årligt, når skatteaftalen er indfaset.
I de fremlagte eksempler fra ministeriet er der små 25.000 kroner at hente til aftalens største vinder.
Et par med en lønindkomst på 530.000 kroner hver, renteudgifter på 131.000 kroner og to børn får således 25.720 kroner ekstra årligt.
Til gengæld må et topdirektørpar med to børn, en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner og en dieselbil af med 670 kroner om året.
Aftalen mellem regeringen og de to borgerlige partiet betyder blandt andet, at:
- Topskattegrænsen forhøjes med 57.900 kroner til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset.
- Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner i 2022.
- Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.
Finansieringen bliver blandt andet fundet ved at beskære børnechecken for de rigeste, regulering af overførselsindkomster, ligesom flere afgifter hæves.
Der skal desuden skæres i bidraget til forsvaret og pengene til EU.
