VK-regeringens plan med en årlig vækst på 1-2 milliarder kroner i de offentlige sundhedsudgifter dækker ikke engang halvdelen af de stigende udgifter, der ramte sundhedssystemet i den borgerlige regerings egen regeringsperiode.
- I VK-regeringens ti år lå udgiftsvæksten på lige godt tre procent af de samlede offentlige sundhedsudgifter årligt i gennemsnit - dvs. omkring 4,4 milliarder kroner i nuværende priser, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard og uddyber, at det var en bevidst politisk strategi på det tidspunkt.
- Man havde sundhedsområdet som et opprioriteret område, så det var helt bevidst, at der blev givet større bevillinger. Derfor steg sundhedsudgifterne meget. Der var lange ventelister, og man var bagefter i forhold til vores nabolande i at anvende nye teknologier.
Han mener dog, at det vil være muligt at ramme en vækst på 1-2 milliarder kroner årligt frem mod 2020. Ikke mindst fordi ventelisterne er væk nu kombineret med, at det i 2010, 2011 og 2012 faktisk er lykkedes at få strammet op på de generelle udgifter.
- Den økonomiske afmatning har ramt sundhedsvæsnet. Vi kan se, at de læger, der indskriver folk til sygehusene, sender færre til behandling.
Uforklarligt
- Vi kan ikke helt forklare, hvorfor det er sådan, men det sker gang på gang, når der er afmatning. Lønningerne stiger også langsommere i sundhedssektoren end i den øvrige økonomi, siger Jes Søgaard.
De offentlige sundhedsudgifter er på cirka 150 milliarder kroner, hvis man ser bort fra plejehjem og hjemmehjælp.
mtm@bt.dk, kaak@bt.dk
