S vil dopingteste motionsudøvere

Alle landets motionscentre skal tvinges med i Anti Doping Danmark, så ingen motionsudøvere kan vide sig sikker, mener Socialdemokraterne.

Den stigende brug af doping i landets motionscentre får Socialdemokraterne til at kræve obligatoriske dopingtest i alle kommercielle motionscentre.

- Vi ved, at titusindvis af især unge mænd bruger dopingmidlerne, og det er dem, der kommer i motionscentrene, siger Socialdemokraternes idrætsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Der findes allerede i dag en frivillig kontrol for motionscentrene gennem Anti Doping Danmark, men over en tredjedel af motionscentrene er ikke medlem af ordningen. Det gør det let for dopingmisbrugere at melde sig ind i et center uden kontrol.

- Vi ønsker at bringe dopingmisbruget ned. Doping er ulovligt i Danmark, fordi det medfører alvorlige helbredsrisici. Vi skal have en dopingfri idræt, både for elitesporten og breddeidrætten, siger Flemming Møller Mortensen.

Fra at være forbeholdt elitesporten har dopingmisbruget efterhånden bredt sig til breddeidrætten, hvor flere grupper af sportsudøvere doper sig for at få større muskler.

Det skønnes, at der i Danmark er over 10.000 og måske helt op til 50.000 misbrugere af dopingpræparater.

Brugerne er primært yngre mænd op til 25 år, der gerne vil have større muskler. Anti Doping Danmark testede i 2007 173 personer i motionscentre. Af disse var 23 prøver positive.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: