Sidste år blev der indført et loft over, hvor meget kommunerne må kræve i indtægt for parkering. Det loft vil Socialdemokraterne nu ophæve for at dæmpe privatbilismen.

Kommunerne bør igen have lov til at hæve priserne på parkering, mener Socialdemokraterne. Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringspartiet arbejder på et nyt lovforslag, der skal fjerne den grænse, der forhindrer kommunerne i selv at bestemme, hvor meget de vil tjene på parkerede biler.

LÆS OGSÅ:

- Kommunerne skal have lov til at styre trafikken, og det kan de blandt andet gøre ved at øge priserne på parkering. Det er ensbetydende med, at prisen vil stige nogle steder, men det kan også være, at den falder andre steder, siger trafikordfører Rasmus Prehn (S) til Jyllands-Posten.

Den tidligere VK-regering indførte sidste år et loft, der betød, at kommunerne skulle sende en del af gevinsten på parkering videre til staten. Det skete efter, at parkeringsindtægterne steg fra 102 millioner kroner til 354 millioner kroner fra 2004 til 2010. Udmeldingen fra Socialdemokraterne vækker derfor bekymring i den borgerlige lejr.

- Dette er et led i Socialdemokraternes straffeekspedition imod landets bilister, og det risikerer at blive en ny skatteskrue, som bruges til at øge de kommunale indtægter, siger den konservative formand, Lars Barfoed.

LÆS OGSÅ: 

Forslaget kommer efter debatten om en betalingsringen, som har fået de københavnske omegnskommuner til at efterlyse et værn mod øget trafik omkring S-tog-stationerne. Muligheden for at øge parkeringsafgifterne kommer dog ikke kun til at gælde hovedstadsområdet.

HVAD MENER DU OM SOCIALDEMOKRATERNES FORSLAG? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER ELLER I B.T.S FACEBOOK-GRUPPE: