Socialdemokraten Mette Gjerskov er så rasende over, at regeringen har følt et behov for at understrege, at »Danmark er et kristent land« i regeringsgrundlaget, at hun nu overvejer at melde sig ud af folkekirken.
»At man bruger religion som et modsætningsforhold og ikke som en måde at komme folk i møde på er stærkt ubehageligt. Og det får mig til at overveje, om jeg overhovedet synes, at det er relevant at være medlem af folkekirken,« siger den tidligere socialdemokratiske minister til bt.dk.
»Den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare,« lyder det i grundlaget for regeringens politik.
Og det er et mærkværdigt signal at sende, mener Mette Gjerskov.
»Man kunne forstå det, hvis det var Kristendemokraterne, der var kommet i regering, men Venstre? Mig bekendt er det også stik imod, hvad de selv har ment, nemlig at holde religion adskilt fra politik,« siger hun og fortsætter kritikken:
»Det, at Venstre har skrevet det ind i regeringsgrundlaget, er en del af en strømning, der handler om at skulle mobilisere eller manifestere sig i modsætning til nogle andre.«
Hvem er det?
»Selvfølgelig muslimerne. Det er jo ikke hinduerne, man er bekymret for. Så det er selvfølgelig et spørgsmål om at manifestere sig imod nogle andre. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg har ikke brug for at bruge min religion til at være en modsætning til andre. Ikke at jeg i den forstand er religiøs, men jeg er da medlem af folkekirken og ateist.«
Men det medlemsskab overvejer Mette Gjerskov altså nu, om hun vil fortsætte med.
»Hvilker på kristent grundlag«
Men dansk kultur hviler på et kristent grundlag, mener regeringen. Og det er blevet mere nødvendigt at definere, hvad dansk kultur er, forklarer den nyudnævnte kirkeminister Bertel Haarder til Berlingske.
»Globaliseringen og den omstændighed, at der er flere forskellige kulturer i Danmark, gør det vigtigt at være tydelig i forhold til det danske kulturgrundlag. Det tænkte vi ikke i samme grad for f.eks. 15 år siden,« forklarer han.
I perioden fra 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen blev statsminister for VK-regeringen, er kristendommen da heller ikke nævnt i de følgende regeringsgrundlag fra 2001, 2005 og 2007. Heller ikke Helle Thorning-Schmidts SSFR-regering fandt det nødvendigt at understrege kirkens særstatus.
