Socialdemokraterne og de Radikale forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance og de Konservative afviser et obligatorisk register over politikernes økonomiske interesser.
Skal politikerne tvinges til at fortælle, om de tjener penge på andet end politik?
Det mener regeringspartierne Socialdemokraterne og de Radikale, som sammen med Enhedslisten og DF vil gøre det obligatorisk for politikere at registrere økonomiske interesser og bijob i et såkaldt hvervsregister.
Derfor vækker det undren, at både de Konservative og Liberal Alliance ifølge Information vil lade det være op til de enkelte folketingsmedlemmer at vurdere, om deres bijob skal oplyses for vælgerne.
Politisk ordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup (S) mener, at åbenhed hører med til at være politiker og forstår ikke den borgerlige modstand.
»Det er grundlæggende uforståeligt. Hvis man har valgt at stille op til politik og blive politiker, så bliver man nødt til at acceptere, at man bliver kigget mere i kortene end andre gør. Og hvorfor det? Fordi det er os, der bestemmer over vores fælles penge. Jeg tror, det er noget, man må acceptere og leve med, og jeg synes, det er rimeligt, at borgerne har det krav,« siger han.
Også Camilla Hersom (R), gruppeformand for de Radikale, har svært ved at forstå, hvorfor Liberal Alliance og de Konservative har set sig sure på registret, som er obligatorisk i Sverige, Norge og Island.
»Jeg undrer mig over den manglende lyst til at tage endnu et skridt i retning af åbenhed. Der er tale om, at det skal være gennemsigtigt for vælgerne, hvis den person, de stemmer på, har væsentlige økonomiske interesser andetsteds i samfundet. Vi synes, det er rimeligt nok, at vælgerne får den oplysning,« siger hun.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen mødes onsdag for formelt at vedtage en indstilling fra Folketingets Præsidium om, at det ikke længere skal være frivilligt at stå i hvervsregisteret. Hvis et folketingsmedlem alligevel fravælger registreringen, skal det oplyses for vælgerne i en fortegnelse. Derfor er der ifølge Camilla Hersom tale om en lille stramning, som vælgerne selv kan dømme ud fra.
»Hvis man vælger at sige »det rager ikke vælgerne«, så må vælgerne jo selv tage bestik af, om de synes, det er væsentligt eller ej,« siger gruppeformanden.
