S-ordfører: De skal have en hård straf

Socialdemokraternes integrationsordfører Trine Bramsen raser over nattens angreb på skadestuen i Odense, hvor 60-70, primært indvandrere, brød ind på skadestuen med slagvåben og forlangte at få udleveret en person, der var såret af skud.

- Det er fuldstændig uacceptabel opførsel. Det hverken kan eller skal vi finde os i, siger Trine Bramsen, der også er formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

- Hvad skal vi stille op mod folk, der angriber skadestuer?

- Jeg er sikker på, at politiet gør et stort stykke arbejde med at få pågrebet og anholdt de skyldige. Og vi har en heldigvis en god og hård strafferamme på det her område, så de kan få en hård straf.

- Nu stiller en talsmand for demonstranterne krav om løsladelse af de anholdte personer. Hvad siger du til det?

- Det er helt uacceptabelt. De mennesker kan ikke være en del af det danske samfund, hvis de opfører sig sådan. Derfor skal de overveje kraftigt, om de vil være med eller ej.

- Hvad viser det om respekten for det danske samfund?

- Det viser, at den gruppe her, slet ikke har forstået hvad det vil sige at bo her i Danmark. Men det viser også at den integrationspolitik, som Danmark har ført de sidste ti år, primært har handlet om at adskille nydanskere fra andre danskere, fremfor at integrere. Det ser vi så resultatet af nu. Men man skal heller ikke være blind for, at nogle i de grupper her, slet ikke ønsker at være en del af det danske samfund.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her