Hvis blokaden mod restaurant Vejlegården var blevet kendt ulovlig, ville det have åbnet for lønninger på 40 kroner i timen, siger arbejdsmarkedsordfører i SF, Eigil Andersen.
Det er en sejr for den danske model, at Arbejdsretten har slået fast, at 3F lovligt måtte iværksætte en konflikt mod restaurant Vejlegården. Det mener både Socialdemokraterne og SF.
- Set i lyset af sommerens debat om Vejlegården og Venstres klodsede indblanding og ønske om at begrænse konfliktretten til ugunst for danske lønmodtagere, er det en vigtig kendelse, der slår fast, at lønmodtagerne fortsat har ret til at sige fra over for dårlige arbejdsvilkår. Det er en sejr for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).
- I den her sag har ejeren af Vejlegården lockoutet sine medarbejdere, mens 3F har konfliktet mod virksomheden. Det er helt lovligt og normalt, og er der tvivl om rammerne, inddrages Arbejdsretten. Det er systemet, det virker, og det er lige præcis, hvad vi har set i sagen om Vejlegården, siger Leif Lahn Jensen.
Også arbejdsmarkedsordfører hos SF, Eigil Andersen, er tilfreds med afgørelsen.
- Mange lønmodtagere og deres familier ville opleve lønnedgange, hvis Arbejdsretten havde sagt, at 3Fs vareblokade var ulovlig. På længere sigt risikerer vi lønninger på 40 kroner i timen, som er meget almindeligt i restaurationsbranchen og rengøringsbranchen i USA, fordi fagbevægelsen derovre står svagt, siger han.
- Hvis blokaden var kendt ulovlig, ville det være et arbejdsgiver-eldorado og et lønmodtager-helvede, fordi arbejdsgiverne fik mulighed for altid at vælge den billigste overenskomst, som giver de ansatte de dårligste forhold – uden at fagforeninger som 3F ville have nogle effektive modtræk, siger Eigil Andersen.
Også fra FTF - hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - lyder der tilfredshed med dagens afgørelse.
- Vi er særdeles tilfredse med dommen. Arbejdsretten har igen fastslået et meget væsentligt og principielt synspunkt – nemlig, at man godt må slås for sine faglige rettigheder. Den fagforening, der har de bedste overenskomstmæssige aftaler, skal også have lov til at kæmpe for at fastholde de gode løn- og ansættelsesvilkår, siger Bente Sorgenfrey.
