Miljøministeren er havnet i en kontroversiel fyringsstrid og kan forvente spørgsmål fra egne rækker
Fyringer af fem tillidsfolk og kritik af groft brud på overenskomsten i Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, skaber nu politisk harme.
Både det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Johansen og SFs Karsten Hønge vil nu have en forklaring fra den socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Jeg synes, man skal gøre alt for at holde på tillidsrepræsentanter. Det er jo dem, medarbejderne har vurderet er bedst fagligt kvalificeret. Så det er et skråplan at komme ud på. Jeg vil nu undersøge sagen og snakke med ministeren, siger Jan Johansen til BT.
Sagen drejer sig om, at Naturstyrelsen har fyret fem tillidsfolk som led i en større afskedigelsesrunde. I 3F kalder man det ’groft’ og ’overenskomststridigt’, fordi man som tillidsmand skal være beskyttet.
Indgik forlig
3F har valgt at indgå et forlig med Naturstyrelsen, som nu har betalt de fyrede erstatninger, men forhandlingssekretæren i fagforeningen, Hanne Gram, udtalte fredag til Fagbladet 3F, at hun alligevel var ked af situationen, og hun kaldte det ’pinligt’, at en arbejdsgiver ’kan betale sig’ fra dårlig ledelse. Fagbladet 3F skriver, at forliget beløber sig omkring to millioner kroner.
Karsten Hønge, der udover at være folketingsmedlem hos SF, også er medlem af 3F, siger til BT, at ’det er en fuldstændig håbløs kynisk vurdering’ samt ’undergravende for overenskomstsystemet’, hvis en arbejdsplads betaler sig fra at kunne fyre medarbejdere i strid med ovenskomsten.
Afviser brud
Vicedirektør i Naturstyrelsen David Fjord Nielsen afviser dog over for BT, at man med forliget køber sig fra at have brudt overenskomsten. Han mener slet ikke, at man har brudt overenskomsten.
- Det er rigtigt, at man ikke må blive forfulgt af usaglige grunde som tillidsrepræsentant, men et tillidshverv undtager ikke en fra at blive vurderet på linje med de øvrige ansatte og fyret, hvis man ikke har de rette kvalifikationer til de opgaver, der skal løses fremover. Vi har været igennem en stor omstrukturering, hvor der er nedlagt 87 stillinger. Vi har her lavet en individuel vurdering af, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes.
Jan Johansen, der selv er mangeårig tillidsrepræsentant og medlem af 3F, undrer sig alligevel over forløbet:
- Man skal huske på, at når ’makkerne’ på en arbejdsplads vælger en person, der skal repræsentere dem over for ledelsen, vælger de jo en, som de synes, er meget fagligt kvalificeret, samt en de har tillid til. Derfor skal en arbejdsgiver også strække sig rigtig langt for at beholde sådan en person, og det betyder også, at man skal tilbyde dem en faglig opkvalificering, hvis det er det, som kræves. Uden at kende sagen lyder det ikke sådan i dette tilfælde.
Styrelsen skal spare
I et skriftligt svar til BT forholder Kirsten Brosbøl sig generelt til sagen.
’Det er aldrig sjovt, når der skal afskediges medarbejdere. Naturstyrelsen skal spare, og dens direktion har derfor skullet træffe nogle svære valg. I den forbindelse er det helt centralt for mig, at det foregår på en ordentlig måde og efter gældende regler og overenskomster’, skriver hun.
Naturstyrelsen: Derfor betalte vi os fra det
Vicedirektør i Naturstyrelsen David Fjord Nielsen forklarer, at det havde været endnu dyrere ikke at indgå et forlig.- Det er rigtigt, at vi har landet et forlig med 3F, hvor vi har udbetalt nogle penge. Det har vi dels gjort for at undgå et dyrt forløb i eventuel voldgiftssag, og dels er det ofte meget ubehageligt for de pågældende medarbejdere, der skal høre, hvorfor de ikke er kvalificerede. Så vi har på en ordentlig måde indgået et forlig, og vi er blevet enige med 3F. Hvis de virkelig synes, det er et overenskomstbrud, så kunne de have kørt en voldgiftssag, siger han.
Men havde det ikke været bedre at få afklaret det i stedet for, at vi nu reelt ikke ved, hvorvidt en styrelse har brudt en overenskomst?
Var enige om forlig
- Vi vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at bruge skatteydernes penge på at køre en dyr voldgiftssag, når begge parter var enige i, at der skulle indgås forlig. En voldgiftssag var hurtigt blevet dyrere end forliget. Når man forliger, forudsætter det jo at begge parter enige, så det undrer os, at man bagefter kommer og siger, at der har været et overenskomstbrud
