____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Regeringen angriber hele den blå blok i Folketinget fra Venstre til Liberal Alliance for at være økonomisk uansvarlige, når Folketinget her til formiddag kl. 10 tager hul på debatten om finansloven for 2015.

- Det sejler fuldstændig i blå blok, siger finansminister Bjarne Corydon (S) til tv2.dk.forud for dagens debat. Den ventes at trække fronterne i dansk politik skarpt op. Et sted ude i fremtiden venter folketingsvalget, og det kommer efter alt at dømme til at præge tonen og stemmelejet, når partiernes ordførere går på talerstolen.

Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen siger:

- Jeg synes, Løkkes finanslov hører mere hjemme i Luksusfælden end i dansk politik, for nulvækst er ét stort eksperiment med vores velfærd. Jeg vil til enhver tid hellere have en socialdemokrat til at holde styr på bilagene, end jeg vil overlade ansvaret for Danmarks økonomi til Lars Løkke, siger han og fortsætter:

- Dét vi ved om Dansk Folkeparti er, at deres eneste mærkesag er at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister. De siger, de er imod nulvækst. De siger, de vil gøre noget ved dagpengene. De siger, de er imod skattelettelser til de rigeste – men ingen af tingene er åbenbart så vigtige, at de vil stille det som et krav for at pege på Løkke. Nej, faktisk skal Løkke være statsminister for enhver pris, må man forstå på Kristian Thulesen Dahl.

- Når jeg ser på oppositionen kommer jeg til at tænke på Daltonbrødrene fra Lucky Luke. Fire mænd. Den ene højere end den anden. Lederen er lille og har et, nå ja, kraftigt temperament. Den højeste er så glad for mad, at hans politik er til salg for en portion flæskesteg. De kommer ofte op at skændes og bliver rygende uenige. Men i sidste ende er det altid den lille, der får sin vilje. Sammen skaber de fire utryghed overalt, hvor de kommer frem, siger Jesper Petersen.Næste års finanslov ventes at blive indgået med rød blok.

Du kan følge tv-signalet fra Folketingssalen med app’en Folketinget TV til iPhone og Android.

Hvem synes du, der har det mest interessant udkast til en finanslov?