Socialdemokraterne og SF har lavet en kæmpe regnefejl i det finanslovsforslag, de fremlagde i går. En regnefejl, der fuldstændig river tæppet væk under finansieringen af alle de forbedringer, partiet vil lave i Folkeskolen og sundhedssystemet.
Det siger folk i pensionsbrtanchen til dagbladet Børsen.
Pensionsbranchen undsiger i skarpe vendinger den vigtigste finansieringskilde i S og SF's fælles finanslovudspil.
Til at finansiere knap 6 mia. kr. i øgede udgifter til bl.a. folkeskolen, sundhed og generel vækst i de kommunale budgetter - i stedet for VK-regeringens plan om uændrede budgetter - foreslår de to partier at lægge et loft på 100.000 kr. over, hvor mange pensionskroner, man kan indbetale til en livrenteordning, hvis man fortsat vil have skattefradrag for beløbet.
Et sådant loft, som regeringen selv har indført for ratepensioner i sin skattereform sidste år, vil indbringe ikke mindre end 6,7 mia. kr., mener de to partier.
Men det er helt i skoven, anfører pensionsbranchen, der for dagbladet Børsen har regnet sig frem til, at provenuet udgør mindre end 2 pct. af, hvad S og SF regner med.
Tilmed har de to partier, der går målrettet efter regeringsmagten efter næste valg, ikke taget højde for, at pensionsopsparerne vil ændre adfærd, hvis beskatningen skærpes - akkurat, som det er tilfældet andre steder i skattesystemet:
- Der er regnet helt galt på det her. Man har kun taget fradragsværdien, men glemmer helt, at der jo kommer penge i kassen senere fra beskatning af pensionerne. Det svarer til at låne pengene og smide regningen i børneværelset, siger Per Bremer Rasmussen, der er adm. direktør i Forsikring & Pension til Børsen.
- Det ædruelige regnestykke er, at der højst kommer 150 mio. kr. ind i 2011 på den konto. Og det tal forudsætter, at stramningerne slet ikke påvirker pensionsopsparingerne, hvilket det selvsagt vil gøre, siger Per Bremer Rasmussen.
