Socialdemokraterne søsætter et omfattende regneangreb på Venstres skattepolitik. Økonomer ser problemer i metoderne, men konkluderer, at Venstre ikke har råd til mærkbare skattelettelser i bunden.
Ved indgangen til sidste folketingsår før valget sætter Socialdemokraterne nu ind med en stor offensiv mod Venstres skattepolitik. Det skriver Berlingske.
Gennem de seneste måneder har det socialdemokratiske partiapparat finkæmmet diverse mediearkiver for skatteudtalelser fra denne valgperiode fremført af ledende venstrefolk og har efterfølgende fået embedsmænd i ministerierne til at regne på, hvad det vil koste at gennemføre den politik, oppositionens ledende parti italesætter.
På den baggrund beskylder Socialdemokraterne nu deres ærkerivaler i Venstre for at snyde danskerne med ufinansierede skatteløfter og henviser til, at partiets finansieringskilder ikke rækker til de skattelettelser i bunden, som Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen (V), har udpeget som en prioritet.
»Løkke har ikke råd til at give de skattelettelser, han har lovet vælgerne, og spørgsmålet er, hvem der kommer til at sidde med den lange næse. Er det den almindelige lønmodtager, som ikke får bundskattelettelser, eller de store virksomheder, som ikke får deres selskabsskattelettelser. En ting er i hvert fald sikkert: Løkke snyder danskerne med narreskattelettelser,« siger Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen (S).
Berlingske har bedt økonomiske eksperter gennemgå Socialdemokraternes stort anlagte regneangreb, som, de mener, dokumenterer, at Løkke får svært ved at uddele mærkbare skattelettelser i bunden, hvis han samtidig skal ændre den skattepolitik, som han har kritiseret Socialdemokraterne for at føre. Men de tager også forbehold over for regnestykket.
De socialdemokratiske partisoldater har fundet frem til, at Venstre har fremlagt finansieringskilder for i alt 24,4 milliarder kroner. Hovedkilden hertil er nulvækst i det offentlige forbrug frem mod år 2020, men også andre finansieringselementer som lavere udviklingsbistand og besparelser i DSB hentet fra Venstres finanslovsforslag er indregnet.
Socialdemokraterne har herefter holdt det tal op mod ledende venstrefolks udtalelser om alt fra sænkning af selskabsskatten fra 22 til 20 procent og genindførelse af håndværkerfradrag i alle danske hjem, som er fremført i denne valgperiode.
Resultatet er, at Venstre mangler 370 millioner kroner, før partiet er nået til at give de lettelser i bunden af indtægtsskalaen, som Løkke kalder en »prioritet«, og til lettelser i den såkaldte PSO-afgift, hvor Venstre har sagt, at de ønsker at gå længere end regeringen.
Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har i flere år forsket i effekterne af skattelettelser.
Han mener ikke, at Socialdemokraterne har været helt fair i deres gennemgang, fordi partiet i de fleste tilfælde har undladt at indregne de såkaldte dynamiske effekter i deres regnskab, så det eksempelvis tæller med som finansiering, at danskerne vil arbejde mere, hvis skatten på arbejde sænkes.
»De fleste beregninger er lavet uden adfærdsændringer, og det er kritisabelt, for hvis man kigger på regeringens egne planer, så indregner de adfærdsændringer. Det betyder noget for det samlede regnestykke. Min vurdering vil være, at det ville give et råderum, som er seks-syv milliarder kroner højere,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Diskussionen om de dynamiske effekter har pågået mange år. Socialdemokraterne og SF afviste i 00erne at medfinansiere reformer ved hjælp af dynamiske effekter. I dag anerkender regeringen eksistensen af dem og indregner adfærd i de langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi.
På bundlinjen mener økonomprofessor Bo Sandemann Rasmussen dog, at gennemgangen af Socialdemokraternes regnestykke dokumenterer, at Løkke har et meget lille råderum tilbage, hvis han vil lette skatten i bunden og samtidig gøre op med den skattepolitik, som han kritiserer regeringen for at føre.
»Det når ikke op over 100 kroner om måneden per dansker, og det er et relativt lille beløb. Hvis man skal lave noget, der kan mærkes, så koster det virkelig mange milliarder, og det vil kræve mange besparelser andre steder i den offentlige sektor, før det hænger sammen,« siger Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske.
Et væsentligt element i Socialdemokraternes regnestykke er samtidig, at partiet både har regnet på, hvad det vil koste at indføre de skatteforslag, Venstre har fremlagt, og hvad det vil koste statskassen at fjerne de afgiftsstigninger, som Løkke og hans tropper har kritiseret regeringen for at indføre såsom øgede afgifter på reklametryksager.
Cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen mener, at dette er for hård en præmis at anlægge, ligesom han ikke mener, det er fair at udelade effekterne af adfærd.
»Men det her viser da, at det bliver en udfordring at tilbagerulle al den politik, som Venstre har kritiseret regeringen for at føre, og samtidig sænke skatten i bunden. Jeg har så bare aldrig set Venstre sige, at de vil tilbagerulle de skattestigninger,« siger Mads Lundby Hansen, som derfor opfordrer Løkke til at køre med nulvækst i den offentlige sektor i fem år mere end planlagt:
»Det vil give et råderum på 48 milliarder kroner, hvis man lod nulvæksten køre helt frem til år 2025, og så vil de komme ud over denne kritik. Der vil så rigeligt være råd til både at øge jobfradraget markant og til at tilbagerulle alle de over 90 skattestigninger, som denne regering har indført,« siger han.
Berlingske er vendt tilbage til Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen (S), for at høre hans forsvar af regnemetoderne.
Han fastholder anklagen mod Venstre og mener, at man sagtens kan sætte lighedstegn mellem, at Venstre kritiserer regeringens politik og dermed vil ændre den efter valget.
»Når Venstre står i Folketingssalen og fortæller om alt det, de ville have gjort anderledes i forhold til os, så går jeg da ud fra, at det er Venstres politik, og det tror jeg også, at danskerne gør,« siger han.
Thomas Jensen mener heller ikke, det spiller en stor rolle for anklagen mod Venstre, at Socialdemokraterne har undladt at regne adfærd ind, selvom de gør det i deres egne planer.
»Vi kan da godt regne det ind, men det vil kun skabe et råderum på omkring seks milliarder kroner, og det er ikke meget, når man tænker på, at der både skal være til lettelser i PSO-afgiften og i bunden,« siger Thomas Jensen og fortsætter:
»Hvis Venstre bruger 2,6 milliarder kroner på at sænke PSO-afgifterne med 20 procent, så er der ikke meget tilovers til de små indkomster. En person med en indkomst på 150.000 kroner kan få udbetalt 350 kroner mere om året. Det er ikke meget, når man tænker på, at Løkke har gjort det til sit store skatteprojekt at lette skatten i bunden«.
