S kræver, at Gade går af

Socialdemokraterne kræver, at forsvarsminister Søren Gade (V) trækker sig efter nye oplysninger i bogsag.

Socialdemokraterne kræver, at forsvarsminister Søren Gade (V) trækker sig efter nye oplysninger i bogsag. Kravet kommer, efter at det er kommet frem, at Søren Gades særlige rådgiver, eller spindoktor, Jacob Winther, har sendt en kopi af den omstridte arabiske oversættelse af jægerbogen til DR's politiske medarbejder Bent Stuckert.

- Søren Gade bør tage konsekvensen og gå af. Hver gang vi stiller spørgsmål i den her sag, så vælter skeletterne jo ud af skabet. Og man skal huske på, at oplysningerne kun kommer frem, fordi vi spørger. Det er ikke noget, Søren Gade selv er interesseret i at finde ud af, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.

Netop oplysningen om, hvem der videregav den omstridte oversættelse af bogen, som et højtstående medarbejder i Forsvarskommandoen fabrikerede, har været omgærdet af hemmelighed. B.T., der først offentliggjorde oversættelsen, fastholder således, at avisen fandt den på internet. Og Søren Gade fortalte tidligere torsdag, at hans særlige rådgiver ikke havde sendt oversættelsen til formiddagsavisen.

- Der er gået nogle vedvarende rygter i pressen om, at det skulle være min personlige rådgiver Jacob Winther. Men Jacob Winther modtog den pågældende fil klokken 14:02 - det er godt og vel en halv time efter, at den er offentliggjort på B.T.s hjemmeside. Derfor er jeg glad for at kunne sige, at det i hvert fald ikke kommer fra Jacob Winthers computer. Jacob Winther har modtaget den, efter at den er offentliggjort på B.T., sagde Søren Gade.

Forsvarsministeriets gennemgang af de ansattes computere har imidlertid nu afsløret, at den særlige rådgiver sendte en udgave til DR klokken 14:20

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: