Der er allerede rig mulighed for at sikre mere åbenhed i Københavns Kommune, siger Socialdemokraternes politiske ordfører i kommunen.
Det får »ingen reel betydning«, at Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften har vedtaget et forslag fra Enhedslisten om at gå imod en kommende offentlighedslovs intentioner.
Sådan lyder det fra Socialdemokraternes politiske ordfører i København, Ikram Sarwar (S). Han henviser til, at der allerede i 1998 og 2006 blev vedtaget lokalbestemmelser om mere åbenhed i Københavns Kommune.
»Den åbenhed findes jo allerede i Københavns Kommune, og den åbenhed vil ikke blive indskrænket af en eventuel ny ændring af offentlighedsloven. Så det her er signalpolitik. Helt konkret har det ingen reel betydning for Københavns Kommunes fremtidige åbenhed over for borgerne og pressen,« siger Ikram Sarwar.
Han mener, at man skal se Enhedslistens forslag som en del af partiets generelle modvilje mod en ny offentlighedslov og ikke en frygt for mindre åbenhed i kommunen. Partiets folk på Christiansborg kæmper ihærdigt mod loven, og Liste Ø-medlemmer i en lang række andre kommuner har stillet lignende forslag, påpeger han.
»Vi ved, at Enhedslisten har en anden dagsorden, fordi Enhedslisten på Christiansborg er imod loven,« siger Ikram Sarwar.
Enhedslistens politiske ordfører i København, Rikke Lauritzen (Ø), fastholder, at torsdagens vedtagelse er vigtig. Det sikrer blandt andet, at der fortsat kan gives aktindsigt i borgmestres kalendere, mener hun.
»Det er rigtigt, at vi i forvejen regerer efter princippet om meroffentlighed generelt, men jeg synes, det var vigtigt at stille det her forslag, fordi offentlighedsloven kraftigt indskrænker muligheden for at søge aktindsigt i eksempelvis kalendere,« siger Rikke Lauritzen.
