Socialdemokraterne stemmer ja til den trepartsaftale, som regeringen har forhandlet med arbejdsgivere og arbejdstagere. Det fastslår Mette Frederiksen.

Dermed står Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl alene med forsøget på at bremse den centrale del af aftalen: En ny ordning med såkaldte integrationsstillinger, der giver flygtninge mulighed for at komme i arbejde på elevløn i et toårigt integrationsforløb.

Ifølge DF-formanden vil det presse ufaglærte danskere og betyde, at flygtninge får tilskyndelse til at blive permanent i Danmark, frem for at rejse hjem, når der er fred i deres hjemlande.

Thulesens oprør får dog ikke støtte fra S. Her ser man det som afgørende, at fagbevægelsen har sagt god for trepartsaftalen. Når arbejdsmarkedets parter er enige, bør Christiansborg ikke stå i vejen, siger Mette Frederiksen:

»En af de store forskelle på Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er, at vi har en meget stor respekt for tillidsmændene ude på virksomhederne, og på den måde arbejdsmarkedet virker på. Det er klart, at når arbejdsgivere og arbejdstagere har kunnet indgå en aftale, så bør vi fra Christiansborgs side støtte det og respektere det,« siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at aftalen lever op til ikke at forskelsbehandle mellem danskere og flygtninge:

»Vi har sagt, at aftalen ikke må være på bekostning af danske lønmodtagere, og aftalen er heldigvis blevet ændret på et af de punkter, hvor der desværre var en forskel,« siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at der oprindeligt var lagt op til, at virksomheder kunne få et særligt tilskud, hvis de ansatte en flygtning i en integrationsstilling. Det såkaldte IGU-forløb. Mens en ansættelse af danske unge i et lignende såkaldt EGU-forløb ikke udløste tilskud.

Det er blevet ændret, så virksomheder i begge tilfælde får tilskud.

Opgøret mellem S og DF kommer samtidig med, at en ny opgørelse fra AE-rådet ifølge Jyllands-Posten viser, at ufaglærte står over for en indædt job-kamp i fremtiden. Om ti år vil der være 110.000 ufaglærte, der ikke er job til.

Det er blandt andet konkurrence fra østeuropæere - og flygtninge, der sendes i jobtilskud med statsstøtte, der skærper konkurrencen.

LO-formand Lizette Risgaard var med til at indgå trepartsaftalen på arbejdstagernes vegne. Hun understreger, at den ikke indeholder en egentlig indslusningsløn, som arbejdsgiverne ønskede:

»Vi har sikret, at der er balance. Vi har sikret, at der bliver taget hånd om de flygtninge, som kommer fra ufred i verden, og som har ret til at være her. Det er dem, vi har lavet aftaler for. En aftale, som sikrer, at de ikke skal ind på indslusningsløn. Nu fortsætter vi trepartsforhandlingerne med vægt på praktikpladser og uddannelse til den arbejdskraft, der er her i forvejen,« siger Lizette Risgaard.

Fakta om Trepartsaftalen:

Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde.

Her er nogle af punkterne i aftalen:

* Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.

* Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.

* En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.

* Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kroner i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.

* Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.

* Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

* Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.

* Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten
ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.

* Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.

* Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab
kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren
2016.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

/Ritzau/