Danske myndigheder løber ofte panden mod en mur, når sygdomsudbrud skal spores over landegrænser. S foreslår europæisk fødevarepoliti.

Opklaringsarbejdet må ikke stoppe ved landegrænsen, når myndighederne i Danmark forsøger at spore de ansvarlige bag store sygdomsudbrud, hvor importeret frugt eller grønt gør danskere syge.

Derfor bør EU-Kommissionen oprette et fælles europæisk rejsehold, der på tværs af EU kan sikre, at de ansvarlige for udbruddene stilles til ansvar. Det mener europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), skriver Berlingske.

- Jeg så gerne, at man oprettede et europæisk fødevarepoliti med et rejsekorps, der kan tage rundt og bistå med at opklare store udbrud og sikre, at man finder frem til de ansvarlige. EU-Kommissionen tilbød faktisk at gøre noget lignende midlertidigt under den store krise sidste år i Tyskland, hvor forurenede bønnespirer var skyld i adskillige dødsfald, men de tyske myndigheder afslog at få hjælp, siger Schaldemose til Berlingske.

Hendes forslag kommer efter, at Berlingske i går beskrev, hvordan Fødevarestyrelsen og Statens Seruminstitut flere gange er løbet panden mod en mur og har fået nej, når de har forsøgt at spore en smittekilde til udlandet. I en sag, hvor italienske tomater formentlig var skyld i 2011s største salmonellaudbrud, afviste den italienske grossist og producent blankt at stå bag smitten. Det samme skete, da over 400 danskere i 2010 blev syge af fransk salat.

Berlingske har i de seneste dage beskrevet, hvordan flere tusinde danskere siden 2005 menes at være blevet syge af at spise importeret frugt og grønt, der indeholdt farlige bakterier. Christel Schaldemose har på baggrund af artiklerne skrevet til EU-Kommissionen og spurgt, hvornår danske forbrugere kan føle sig sikre på, at frugt og grønt importeret fra EU ikke indeholder farlige bakterier. Samt foreslået et egentlig fødevarepoliti:

- Hvis ikke der kommer pres på fra kommissionen, så er der ikke noget incitament til at få landene til at levere. I dag er der problemer med samarbejdet, ingen ønsker et dårligt ry, og samtidig ved vi, at fødevaremyndigheder over hele Europa i lighed med i Danmark skærer ned på ressourcerne. Hvis ikke vi får rettet op på det her, så kan konsekvensen være, at man er nødt til at opfordre folk til at spise grøntsager fra egne lande. Det må man ikke ifølge EU-reglerne i dag, men det kan jo blive konsekvensen, og det vil i givet fald medvirke til at smadre det indre marked, siger hun.

Christel Schaldemose opfordrer fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at presse på i EU for at få et fælles fødevarepoliti. Det er ministeren ikke afvisende overfor:

- Jeg synes, at idéen er rigtig. Det er vigtigt, at vi kan opspore kilden til udbruddene, og derfor er det vigtigt, at vi på EU-plan bliver bedre til at opspore kilden til sygdomsudbrud. Vi bruger mange ressourcer herhjemme på at opspore kilden til sygdomsudbrud, for vi kan kun blive klogere, når vi finder kilden. Det er bestemt noget, som vi skal have mere fokus på, og især når vi ser på de udbrud, som vi har haft med frugt og grønt. Men om det er noget, som vi skal tage op på ministerniveau, eller om det skal være på embedsmandsniveau, kan jeg ikke sige på stående fod, siger Mette Gjerskov.