En skatteaftale med Enhedslisten havde også givet flest penge til de velstillede, viser nye beregninger. Finansordfører Frank Aaen erkender, at partiet var klar til skattelettelser i toppen.
Selv om kontanthjælpsmodtagere var blevet mindre hårdt ramt, ville en skatteaftale mellem regeringen og Enhedslisten også havde givet flest penge til de velstillede, viser beregninger fra tænketanken Kraka. Det skriver Information.
En skatteaftale mellem regeringen og Enhedslisten havde også givet langt flest penge mellem hænderne til de rigeste skatteydere. Læger, advokater og direktører ville stort set have fået det samme i skattelettelser med de to aftaler.
Det erkender Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, selv om partiet har skældt regeringen ud for at give mest til de rigeste i samfundet.
- Det afgørende for os var, at de rigeste skulle betale deres store skattelettelse (...) Vi sagde okay til regeringens ønske om at give de rige en skattelettelse. Det var ikke vores ønske - det var deres ønske, siger han til Information.
Kraka har analyseret regeringens endelige skatteaftale og sammenlignet den med effekterne af den aftaleskitse, som Enhedslisten selv offentliggjorde i kølvandet på forhandlingerne. De 10 procent af familierne med de laveste indkomster ville skønsmæssigt opleve, at deres rådighedsbeløb faldt med cirka 25 kroner om måneden, hvis aftalen med Enhedslisten var blevet til noget.
I skatteaftalen er faldet på 60 kroner om måneden. Målt i et enkelt år - det vil sige hvor der ikke tages hensyn til, at for eksempel dagpengemodtagere normalt finder et job igen og så videre) er der ikke væsentlig forskel på selve fordelingsprofilen i de to skattereformer.
Skatteaftalen øger dog indkomstforskellene lidt mere end i Enhedslistens skitse, hedder det i analysen, der konkluderer, at gini-koefficienten, der måler uligheden i reformerne, stiger med ca. 0,2 procentpoint i Enhedslistens skitse, og med 0,26 procentpoint i den endelige aftale.
Til sammenligning indebar skatteaftalerne fra 2004 og 2007, at gini-koefficienten voksede med ca. 0,15 procentpoint, mens Forårspakken 2.0 fra 2009 førte til en stigning i gini-koefficienten på 0,46 procentpoint.
Sidstnævnte aftale betød også en større stigning i arbejdsudbuddet end de øvrige reformer. En kontanthjælpsmodtager mister således 270 kroner om måneden med skatteaftalen med de borgerlige, hvor han/hun kun ville have mistet 40 kroner med den røde aftale.
- Men fordelingsprofilerne i de to aftaler er der ikke stor forskel på. Krakas beregninger viser, at den aftaleskitse, som Enhedslisten har offentliggjort, også ville have ført til et fald i rådighedsbeløbet hos familier med de laveste indkomster, men skitsen betyder, at forskellen mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst vokser mindre, end i den endelige skatteaftale, siger ledende økonom i Kraka Jonas Zielke Schaarup til Information.
Selv om en skatteaftale med Enhedslisten ville indebære, at overførselsindkomsterne ikke skulle stige mindre end i dag, som det er tilfældet i den endelige skatteaftale, lægger skitsen op til, at personfradraget skulle fastfryses i en årrække. Dette medfører ligeledes den største procentuelle nedgang i købekraften i den lave ende af indkomstfordelingen. Enhedslisten har tidligere forklaret, at partiet havde fået sikkerhed for, at denne skævhed som følge af fastfrysningen af personfradraget ville være blevet udlignet af bl.a. afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften.
Det mener Kraka dog ikke, at man kan konkludere, da sænkningen af rentefradraget, som var en del af den mulige aftale med Enhedslisten, også ville have slået igennem i den nederste del af indkomstskalaen.
BNB
