Efter valget går mange kommunalpolitikere mere op i, hvad de kan få af vellønnede poster, end i at få gennemført deres politik

Når kommunalvalget 19. november er overstået, begynder kampen om de såkaldte ’politiske ben’, det vil sige lukrative udvalgs- og bestyrelsesposter. Og så er det ikke længere færre skolelukninger eller bedre ældrepleje, der står øverst på kommunalpolitikernes ønskeliste.

Det fortæller den tidligere socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaard til Berlingske, der søndag bringer en artikel om det politiske efterspil og kommunalpolitikernes lønninger i København.

Uværdigt

- Vi havde flere, der svingede frem og tilbage. Jeg havde gruppemedlemmer, der ville have nogle bestemte poster, og hvis ikke de kunne få de poster, kunne de da gå over til nogle andre partier, siger Ritt Bjerregaard, der derfor kalder kampen om de lønnede hverv for ’uværdig’.

Politikernes aflønning har de seneste uger skabt debat, efter at en rapport fra det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning viste, at medlemmerne i landets kommunalbestyrelser arbejder mere end tidligere.

Samtidig erklærede indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sig positivt stemt for at hæve kommunalpolitikernes løn.

Mogens Lønborg (K) er en af de politikere, der har nydt godt af de lukrative poster. Via sine politiske ben har han tjent 400.000 kr. Men uden posterne ville det være umuligt at være ’borgernes repræsentant’, siger han:

Ikke tid til fuldtidsjob

- Det handler ikke kun om politisk arbejde på udvalgsmøder. Som lokalpolitiker skal man også have tid til at møde borgerne, og den politiske ledelse bliver aldrig rigtig god, hvis man samtidig har et fuldtidsjob at passe. Sådan er det i hvert fald i Københavns Kommune, siger Lønborg og foreslår, at man eventuelt skærer i antallet af medlemmer i Borgerrepræsentationen, nedlægger de politiske ben og aflønner de tilbageværende politikere med en fuldtidsløn. En anden lokalpolitiker i København, Martin Gertsen (V), mener dog ikke, at ordningen skal laves om:

- Hvis der er et problem, er det i givet fald et moralsk problem. Enhver må vurdere, om der eksisterer et sådan. Vi skal huske, at sådan fungerer politik både i substansen og i spillet om posterne, siger han.

Ifølge Berlingskes gennemgang af de lønnede poster i København vil de 55 medlemmer i Borgerrepræsentationen og deres bagland kæmpe om udvalgs- og bestyrelsesposter for rundt regnet 3,4 mio. kr.