Lastbilchauffører, sygeplejersker og skolelærere betaler også topskat. Topskatten bliver det næste store politiske slagsmål i blå blok.

Man behøver ikke at være topdirektør og bo i Nordsjælland for at betale topskat.

Richard Thomassen er f.eks. lastbilchauffør fra Skælskør.

»Ja, jeg betaler topskat. Ikke så meget, men jeg når lige ind over topskattegrænsen,« siger han, da BT fanger ham, mens han er i gang med at ordne toldpapirer for en last på Containervej i Københavns Nordhavn.

»I et chaufførjob kan man ikke bare gå hjem, når man har arbejdet otte timer. Så der er en hel del overarbejde hver dag. Det er derfor ,jeg kommer op på at tjene omkring 475.000 om året,« siger 43-årige Richard Thomassen, der har været chauffør i 15 år og betalt topskat i 13 år.

Mange tror jo, at det er de rige, der betaler topskat. Og du betragter vel ikke dig selv som en af de rige?

»Fandme nej. Men jeg synes egentlig ikke, det er urimeligt, at folk i almindelige jobs også betaler topskat. Hvis det er det, der skal til for at få velfærden til at fungere, så er det helt i orden med mig. Spørgsmålet er bare, om pengene bliver brugt rigtigt,« siger Richard Thomassen.

En halv million betaler topskat

Han er langt fra alene. Næsten en halv million danskere betaler topskat. Den liberale tænketank Cepos har beregnet, at masser af mennesker i almindelige job kommer over topskattegrænsen på 459.200 kr.

Over 5.200 sygeplejersker og 5.000 skolelærere rammes af topskatten og betaler en marginalskat på 56 pct. til staten. Det samme gælder 2.700 lastbilchauffører, 1.685 pædagoger og 220 skraldemænd.

Topskatten bliver det store slagsmål i blå blok til foråret, når der skal forhandles skattelettelser. Liberal Alliance lagde stort pres på Venstre, da regeringen blev dannet, og det endte med, atdet blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, at ’det er regeringens ambition at sænke skatten på den sidst tjente kroner med fem procentpoint’.

De seneste dage er skattedebatten blusset gevaldigt op, efter at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har understreget sit partis krav og kædet resultatet af forhandlingerne sammen med regeringens overlevelse. Også Konservative vil have procenten ned på topskatten, men Dansk Folkeparti nægter. »Vi har ikke råd,« siger DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, der vil bruge pengene på velfærd.

’Ældre og svage fortjener hjælp’

Selv om han selv betaler topskat, er Richard Thomassen enig med Thulesen Dahl, og han har da også »altid stemt DF«.

»Vi har en masse ældre, som har været med til at opbygge det velfærdssamfund, vi har. Vi havde jo slet ikke haft det velfærdssamfund, vi har i dag, hvis de ikke havde knoklet en vis legemesdel ud af bukserne. Og vi har også nogle svage grupper, som fortjener hjælp. Hvis skattekronerne går til dem, er det helt fint med mig. Desværre bliver de ældre og de svage nu tilsidesat, fordi pengene skal bruges på alt muligt andet. Især på en masse udlændinge, der kommer til landet og bare kræver ind, og det, synes jeg, er forkert,« siger Richard Thomassen.

Topskat blev indført ved skattereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med virkning fra 1994. Ca. hver 10. dansker betaler topskat. Helle Thorning-Schmidts regering hævede topskattegrænsen frem mod 2022. Men selv når den er fuldt gennemført, vil der stadig være sygeplejersker, folkeskolelærere og lastbilchauffører, der betaler topskat.

Hvis topskatten skal fjernes helt, vil det ifølge Ritzau koste seks til syv milliarder kroner. Så langt kommer Liberal Alliance næppe i de forhandlinger om en skattereform, der venter i foråret.